Spørgsmål i Brevkassen d. 14.11.2019

Et ambivalent forhold

KategoriBedøvende stofferCannabisEnsomhedFeststofferHashKæresterKærlighedKokainKonkrete bekymringerPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde27 år

Kære brevkasse. Jeg må gøre en lang historie kort her. Min eks-kæreste Seb og jeg ses stadig efter jeg gik fra ham 1 år siden. Jeg startede med, at opdage at han tog stoffer ved at finde en krøllet pengeseddel i hans pung. Han benægtede, men min mavefornemmelse vidste godt det var ham. Herefter opdagede jeg flere ting med disse stoffer (han lovede mig hver gang at han sagtens kunne stoppe.. Men det var ikke helt sandheden. Da vi mødtes havde jeg fortalt at min dealbreaker var stoffer, b.l.a fordi jeg har haft en storesøster som var ude i et heftigt misbrug. Så han valgte at lyve om hans forhold til stoffer, for at beholde mig. Han havde godt nok fortalt mig, at han havde haft et hash og kokainmisbrug, men dette havde han været i behandling for. Jeg har før haft kærester og mødt fyre der tog stoffer. Det som jeg har frygtede og foragtede allermest. Sammen med utroskab vel og mærke. Hvilket han også fik skubbet til, da jeg finder ud af, at han havde søgt tilbage til sin eks-kæreste imens vi var sammen. Dette ender jeg selvfølgelig at blive sønderknust over. Og får det ret svært i en periode efterfølgende hvor jeg så selv prøver stofferne på egen krop et par gange. Flere gange hvor han er med. Min eks prøver at få mig tilbage, og hjælper mig med mit sorgfulde hjerte. Hvilket hjalp, men også forbandt mig mere til ham. Imens vi ses, så jeg også andre – og han ser mig b.la. kysse med en anden mand. Men han vil stadig gerne ha’ mig tilbage. Efterfølgende mener han så, at jeg har været en ligeså stor idiot overfor ham. Jeg føler oprigtigtalt at jeg elsker ham – trods alt der er sket. Men når jeg tænker på fortiden så tænker jeg, at det da er totalt utilgiveligt? Jeg finder paradoksalt nok en masse tryghed hos ham. Og føler mig faktisk afhængig. Jeg skjuler mit “forhold” til ham for familie, venner og kollegaer. Jeg har haft kærestesorg af flere gange nu. Derfor er jeg bange for, at jeg vil stå der helt alene denne gang. Jeg plejer ikke, at være bange for at være alene. Det er jeg nu. Jeg kan ikke holde til at leve et så urent liv længere Hvad kan jeg gøre for at rydde op? Hilsen Alba

Svar fra psykolog Eric Allouche

Kære Alba

Nu at du skriver det på den måde, kan jeg kunne give dig ret i det: du skal rydde op i dit liv. 

Spørgsmålet er dog: Hvad betyder det så?

Det meste indlysende svar er at du skal droppe din kæreste og så kom videre med dit liv da I tilsyneladende ikke er gode for hinanden. Hvis det var dette svar du ønskede at få, kan du stoppe med at læse her, og for så vidt, tænker jeg at det er det bedste svar jeg kan give dig.

Når det er sagt, så vil jeg gerne tvinge mig selv til at tænke "out of the box" og se om man betragte dit dilemma fra en anden vinkel.

Da jeg var i gang med at tænke på det, huskede jeg et af de meste ikoniske parforhold fra min ungdom: John Lennon og Yoko Ono. Disse to personer var, så vidt jeg kunne læse mig til, de bedste og de værste for hinanden. Lennon var utro, kunne være jaloux og ondskabsfuld overfor Yoko, men han kunne også være den meste kærlig person, og hvad angår Yoko, hun kunne også skære tingene i pap for Lennon, give ham en finger og smæk med døren…og så alligevel, på trods af det, kunne de finde sammen og være et parforhold man så op til i 60´erne og 70´erne, måske fordi i modsætning til de fleste andre parforhold, var der enormt meget spænding og galskab omkring dem og Yoko lod sig på ingen måde styre af Lennon…Jeg fortalte dig den historie for at sige at man godt kan vælge det farlige og det usikre…men så skal man ikke forvente at man kommer til at få ro, hygge og tryghed.

Så, sat på spidsen, du får det du vælger, og hvis du vælger en ret med hot chili, skal du ikke forvente at det smager af vaniljeis og du skal heller ikke undre dig hvis det brænder…

Lige meget hvad du vælger, så er det en rigtig dårlig idé at skjule dit forhold til din familie og venner. Hvis du er modig nok til at træffe et vanskeligt valg (dermed mener jeg i øvrigt ikke at det er nødvendigvis en god, eller den rigtige, beslutning), så må du også være modig nok til at sige det.

Så, for at komme tilbage til starten, at ryde op i dit liv er, efter min mening, først og fremmest, at ryde op for løgn og destruktive hemmeligheder. Det betyder ikke at du ikke må have et privat liv og ting som du holder for dig selv, men det betyder at du ikke skal blive ved at have et "urent liv" som du skriver det.

Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt, selv om det er meget lidt konkret. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

God weekend

Eric

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde20 år

Skadet af hash

Kære Netstof Jeg ved ikke hvor vi skal række ud henne, så nu vil jeg se om I kan hjælpe. Min datter på 20 år spiste for over 14 dage siden en drømmekage med hash. Hendes kæreste ryger flere gange d...
Dreng / mand20 år

Piller og fester

Jeg bliver ved med at se raves med test telte, festivaler der lægger tryk på sikret brug osv. TEDI er også i vækst, men er det noget os almene borger skal presse på? Hvad er mulighederne for danske...
Pige / kvinde18 år

Thc slikkepind

Hej jeg er på sommerferie i Grækenland, og har købt 3 thc slikkepinde fordi mig og min veninde gruppe nogen gange ryger og prøver forskellige ting. Tænkte det kunne være sjovt med de her slikkepind...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Næste chat er torsdag 17. oktober :)

Læs mere >