Et ambivalent forhold
Spørgsmål fraPige / kvinde27 år
Kære brevkasse. Jeg må gøre en lang historie kort her. Min eks-kæreste Seb og jeg ses stadig efter jeg gik fra ham 1 år siden. Jeg startede med, at opdage at han tog stoffer ved at finde en krøllet pengeseddel i hans pung. Han benægtede, men min mavefornemmelse vidste godt det var ham. Herefter opdagede jeg flere ting med disse stoffer (han lovede mig hver gang at han sagtens kunne stoppe.. Men det var ikke helt sandheden. Da vi mødtes havde jeg fortalt at min dealbreaker var stoffer, b.l.a fordi jeg har haft en storesøster som var ude i et heftigt misbrug. Så han valgte at lyve om hans forhold til stoffer, for at beholde mig. Han havde godt nok fortalt mig, at han havde haft et hash og kokainmisbrug, men dette havde han været i behandling for. Jeg har før haft kærester og mødt fyre der tog stoffer. Det som jeg har frygtede og foragtede allermest. Sammen med utroskab vel og mærke. Hvilket han også fik skubbet til, da jeg finder ud af, at han havde søgt tilbage til sin eks-kæreste imens vi var sammen. Dette ender jeg selvfølgelig at blive sønderknust over. Og får det ret svært i en periode efterfølgende hvor jeg så selv prøver stofferne på egen krop et par gange. Flere gange hvor han er med. Min eks prøver at få mig tilbage, og hjælper mig med mit sorgfulde hjerte. Hvilket hjalp, men også forbandt mig mere til ham. Imens vi ses, så jeg også andre – og han ser mig b.la. kysse med en anden mand. Men han vil stadig gerne ha’ mig tilbage. Efterfølgende mener han så, at jeg har været en ligeså stor idiot overfor ham. Jeg føler oprigtigtalt at jeg elsker ham – trods alt der er sket. Men når jeg tænker på fortiden så tænker jeg, at det da er totalt utilgiveligt? Jeg finder paradoksalt nok en masse tryghed hos ham. Og føler mig faktisk afhængig. Jeg skjuler mit “forhold” til ham for familie, venner og kollegaer. Jeg har haft kærestesorg af flere gange nu. Derfor er jeg bange for, at jeg vil stå der helt alene denne gang. Jeg plejer ikke, at være bange for at være alene. Det er jeg nu. Jeg kan ikke holde til at leve et så urent liv længere Hvad kan jeg gøre for at rydde op? Hilsen Alba
Svar fra psykolog Eric Allouche
Kære Alba
Nu at du skriver det på den måde, kan jeg kunne give dig ret i det: du skal rydde op i dit liv.
Spørgsmålet er dog: Hvad betyder det så?
Det meste indlysende svar er at du skal droppe din kæreste og så kom videre med dit liv da I tilsyneladende ikke er gode for hinanden. Hvis det var dette svar du ønskede at få, kan du stoppe med at læse her, og for så vidt, tænker jeg at det er det bedste svar jeg kan give dig.
Når det er sagt, så vil jeg gerne tvinge mig selv til at tænke "out of the box" og se om man betragte dit dilemma fra en anden vinkel.
Da jeg var i gang med at tænke på det, huskede jeg et af de meste ikoniske parforhold fra min ungdom: John Lennon og Yoko Ono. Disse to personer var, så vidt jeg kunne læse mig til, de bedste og de værste for hinanden. Lennon var utro, kunne være jaloux og ondskabsfuld overfor Yoko, men han kunne også være den meste kærlig person, og hvad angår Yoko, hun kunne også skære tingene i pap for Lennon, give ham en finger og smæk med døren…og så alligevel, på trods af det, kunne de finde sammen og være et parforhold man så op til i 60´erne og 70´erne, måske fordi i modsætning til de fleste andre parforhold, var der enormt meget spænding og galskab omkring dem og Yoko lod sig på ingen måde styre af Lennon…Jeg fortalte dig den historie for at sige at man godt kan vælge det farlige og det usikre…men så skal man ikke forvente at man kommer til at få ro, hygge og tryghed.
Så, sat på spidsen, du får det du vælger, og hvis du vælger en ret med hot chili, skal du ikke forvente at det smager af vaniljeis og du skal heller ikke undre dig hvis det brænder…
Lige meget hvad du vælger, så er det en rigtig dårlig idé at skjule dit forhold til din familie og venner. Hvis du er modig nok til at træffe et vanskeligt valg (dermed mener jeg i øvrigt ikke at det er nødvendigvis en god, eller den rigtige, beslutning), så må du også være modig nok til at sige det.
Så, for at komme tilbage til starten, at ryde op i dit liv er, efter min mening, først og fremmest, at ryde op for løgn og destruktive hemmeligheder. Det betyder ikke at du ikke må have et privat liv og ting som du holder for dig selv, men det betyder at du ikke skal blive ved at have et "urent liv" som du skriver det.
Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt, selv om det er meget lidt konkret. Ellers er du velkommen til at skrive igen.
God weekend
Eric