Hej Jeg har røget hash, siden jeg var 15 år, de sidste 2 år har været fra 1 til 3 joints dagligt i gennemsnit. Jeg har også taget andre psykadeliske stoffer som lsd, kokain og mdma. Især kokain og mdma har fyldt meget, og har været et must ved hver bytur. Jeg brugte hashen som en belønning, og så det som når folk drak 1 glas rødvin. Jeg har nu været stoppet med hashen i en periode på 7 uger, hvor jeg har røget 2 joints. Det har dog kun været i forbindelse med byture, hvor jeg også har taget kokain og brugt hashen som et sovemiddel. Jeg har dog besluttet mig, at det skal være slutningen på alle stoffer. Det største problem for mig er det psykiske. Nu hvor jeg burde være ren i hovedet, føler jeg deprimeret og har ikke den samme lyst til livet. Det er en kamp at tage på arbejde, føler mig ikke motiveret til at færdiggøre min uddannelse. Kan jeg være ramt af en depression eller er det bare sådan livet er. Hvordan kan jeg komme op på hesten igen. Flere svar og meninger fra fagfolk skader ikke. Mvh. Den anonyme
Kære den anonyme
Mange tak for din mail, og dine spørgsmål.
Jeg må starte med at rose dig for dit valg om at stoppe med at tage rusmidler. Det kan være en stor og svær beslutning, især når det har været en stor en del af ens liv, som du beskriver, det har været af dit- over mange år.
Det kan være hårdt at stoppe med at tage rusmidler, det tager lang tid at komme ovenpå igen og mange beskriver som du, ændringer i humør og " lyst til livet" – dagligdagsting.
Jeg ved ikke om det hjælper dig at vide at mange oplever det samme som dig, også efter mange uger uden rusmidler. Kroppen og psyken reagerer på, at du ikke indtager rusmidler mere. Kroppen skal " falde på plads" igen og det samme gælder din psyke, dit humør og din energi.
Det er ikke uden omkostninger at tage rusmidler. Derfor kræver det også meget , for de fleste ,at stoppe.
Du skal holde ud, og tænke at det bliver bedre dag for dag. Du skal forsøge at gøre ting du godt kan lide, ting der giver dig god energi, selvom du beskriver at du ikke har meget af det. Sport, kys, god mad, gå lange ture, lytte til fed musik- alt sammen noget der kan støtte dig i vejen mod et liv uden rusmidler.
Mange, jeg har rådgivet, har været ved at give op, falde i igen fordi det hele bare virker så håbløst og ligegyldigt. Men har de holdt ud, kommer gevinsten og alt det positive og pludselig føler de glæde og lyst til livet igen.
Du skal holde øje med dit humør. Måske få hjælp af nogle venner eller noget familie med at holde øje med hvordan du går rundt og har det. Er du bekymret for om du har fået en depression, så skal du have fat i din læge og få hjælp den vej. Men som du beskriver det nu, synes jeg det lyder til at du er ved at komme dig over et mange årigt rusmiddelindtag, at det er hårdt og sejt- men at du er på vej!
Jeg ønsker dig alt det bedste, skriv endelig igen hvis du får behov
Pas på dig selv, Helle
Selv om mange nævner hash – sikkert fordi du skrev du har røget i en del år 🙂 Men din evt depression – ulyst til livet – kampen om at gå på job og manglende motivation til udd bunder 100 % i stort og langvarig forbrug af kokain og mdma og i mindre grad hash selv om det jo ikke gør det bedre i den cocktail du har brugt det i 🙂 Ved brug og vedvarende brug af bla kokain stopper eller sløves din hjernes egen evne til at lave bla dopamin og serotonin fordi den får et mega boost gennem kokain og mdma. De 2 stoffer dopamin og serotonin giver bla velvære – gejst og udskilles normalt naturligt som belønning efter feks løbeture – sex osv og uden dem bliver man udgidelig – trist og depri . Dog bliver systemet overtid genoprettet og kan hjælpes på vej af gode positive oplevelser og tænkning men også gennem medicin ordineret hos en læge. Du kan også gå ind på FB siden Stoffri mennesker i Danmark hvor du sikkert vil finde mange ligestillede og finde opbakning og evt råd
“efter hash misbrug” … Ja hvor kom den overskrift fra ? Det er velkendt at hvis man burger meget coke og mdma, så har man svært ved at være glad… reseptorerne hungrer osv osv… meget velkendt… har intet med cannabis at gøre nej…. suk… hvem er netstof.dk ?
coke og mdma er dit problem , giv ikke hash skylden når du samtidig tager hårde stoffer !