Min 13-årige datter og risikoadfærd

Kære forældre

Det lader til at I har en god kontakt til Jeres datter, som I har kunnet udnytte i denne situation.

Når unge, går i panik, over at deres forældre har opdaget, at de har eksperimenteret med rusmidler og eller med livet, og det må man jo sige at Jeres datter har gjort i meget stor stil.

Så plejer jeg at sige at forældrene går gennem 3 faser:

1. Panik – nu låser vi dig inden, og du må ikke se dine venner mere, indfører stuearrest, laver kontrol, følger til og fra fritidsaktiviteter og blokerer internettet. Panikken kan have forskellige udtryksformer, men den kan opsummeres ved kontrol og flere regler.
2. Selvbebrejdelse – hvad har vi dog gjort forkert siden at vores barn er begyndt at træffe alle de forkerte valg. Hænger ud med de forkerte, begynder at ryge, tager stoffer. Skulle vi have lavet flere regler/skulle vi have haft færre regler? Vi troede jo på hende, hun var en god pige. Kan opsummeres vi skulle have gjort det modsatte af det vi gjorde.
3. Hjælpe fasen– hvad kan vi gøre for at hjælpe dig videre på en god måde. Det er vigtigt ikke at blive i fase 1 og 2, men at komme videre og nå frem til hjælpefasen. Jeg plejer at sige til de unge at de 2 første faser er ok, forældrene må bare ikke blive hængende der – de skal nå til 3. fase.

Bliver forældrene i fase 1 og 2, så ender I med at blive en del af problemet og forstærke den uheldige rolle den unge er kommet i.

Det er ikke kontrol og selvbebrejdelser der hjælper den unge videre i livet. Det jeg har oplevet har haft størst effekt, det er mere samvær, altså samvær, hvor I laver noget sammen, som jeres datter synes er sjovt. Det, der ofte sker i teenageårene, er at de unge løsriver sig, og forældrene trækker sig lidt, og så står de unge pludselig i situationer de ikke kan magte og da kommunikationen er dårlig mellem teenager og forældre, samt de unge godt ved at forældrene bliver sure over de ting de har lavet, så spørger de ikke om hjælp hos forældrene/de voksne.

Så selv om du ikke kan sætte hak ud ved punkt 1 og 2, så vil jeg anbefale at du besøger punkt 3, og finder ud af hvordan du kan skabe mere nærvær og samvær med din datter, det kan godt være I ikke skal spille ludo som I gjorde tidligere, men så må I finde ud af hvad det nye “fælles projekt” skal være.

Det er det nye fælles, der skal hjælpe jeres datter videre, og det er det nye fælles, der skal give jer tilliden til jeres datter tilbage.

Håber det gav stof til eftertanke 😉

mvh.

Flemming