Spørgsmål i Brevkassen d. 21.10.2024

Hashrygende kæreste

KategoriafhængighedHashKæresterKærlighedKonkrete bekymringer
rusmiddelekspert-lone
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde18 år

Hej Jeg er sikker på at j har fået beskeder som denne utallige gange før. Men alligevel bliver jeg næst til at skrive, fordi der ikke som sådan er nogen historier der er helt ens. Jeg har en kæreste der er meget glad for hashrygning. Vi har været sammen dt par måneder nu, og jeg vidste godt at det har fyldt meget i hans liv. Inden vi kom sammen røg ham hver dag, og kunne ikke passe sin skole eller andet. Da vi kom sammen havde han ikke røget i 2 måneder og det var noget jeg havde hjulpet ham meget med. I sommers gjorde han det så igen 2 gange, og efter sommerferien er det kun blevet værre. Jeg kan og vil ikke være sammen med ham hvis han ryger sp hyppigt, for det gør ham til en anden, og det er ikke hm jeg blev forelsket i den gang. Jeg har sagt til ham at jeg vil være der for ham, støtte ham og hjælpe ham alt hvad jeg kan, så længe det ikke går ud over mig. Han fortæller mig HVER GANG de samme ting… “det er sidste gang”, “jeg lover det”, “jeg vil gerne stoppe”. Men det kommer ingen vegne. Han vil helst ikke skrive eller snakke med mig når han er påvirket, hvilket hN kun er sammen med en bestemt vennegruppe. Men det betyder også at jeg ikke hører fra ham i mange timer. På trods af vores aftaler, så fortæller han mig ikke altid når han tager ud og ryger, hvilket gør at jeg bliver “efterladt” til mine egne teorier, da jeg jo så ikke hører fra ham i flere timer. Jeg ved ikke hvad jeg skal ændre for at han forstår det… og alligevel føltes det forkert at jeg føler at jeg er ligegyldig for ham, at jeg ikke betyder nok mm. Jeg ved ikke hvad jeg mere skal gøre, og jeg ved heller ikke hvad jeg forventer at få ud af denne besked. Men ligenu befinder jeg mig i Thailand, og mulighederne for at gøre noget er ikke rigtig til stede. Jeg tror på at når jeg kommer hjem kan jeg gøre noget, men jeg har stadigvæk en uge tilbage her. Vh. En forvirret og trist pige

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

rusmiddelekspert-lone

Kære dig

Tak for dit brev – du har helt ret – problemstillingen som du beskriver er velkendt – men det er alligevel aldrig det samme. Så, godt du skriver.

Du beskriver at din kæreste har røget en del hash, at det har det har fyldt meget i hans liv. Det vil jeg tolke til, at han har været fysisk tilvænnet cannabis og at han med din hjælp har formået at ændre på det nogle måneder.

Så den velkendte problemstilling, er at være mere tilvænnet hash end man selv tror og at være i dilemma med at ændre på det. Din kæreste vil gerne dig, men han vil også gerne ryge med vennerne.

Det er ofte sådan, at når et menneske bliver tilvænnet et rusmiddel, er det en løsning på noget andet der ikke fungerer. I starten føles det godt og hjælpsomt, men man bliver fysisk tilvænnet denne løsning og man lære sig ikke andre mestringsstrategier. Det kan være så simpelt som at være en del af en vennegruppe – en følelse af at være et fuldgyldigt medlem af fællesskabet. Hvis det der binder fællesskabet sammen er hashrygning, bliver det svært at deltage uden at ryge.

Det kan også være sådan, at han ikke kan se forskel på om det er vennerne eller hashen der trækker. Hans dilemma er at han vil det hele – han kæmper derfor for at se dig, se vennerne og at ryge hash – samtidig. Det kommer der megen løgn, undvigelser og sårede følelser ud af.

Du føler dig efterladt, ligegyldig og vældig nedprioriteret. Når du vil tale med ham om det, får du tomme løfter. Du har allerede hjulpet ham igennem en stop-periode i sommer. Det er klart at du er fortvivlet, trist og forvirret.

Det vigtigste er, at du mærker efter hvordan du har det – at du beslutter hvor længe og hvor meget du vil være med til. Du kan ikke få ham til at ændre på noget som han egentlig ikke ønsker – det er hans valg, hans prioritering og hans ønske om livsstilsændring der skal flytte på det.

Ønsker dig det bedste

KH Lone

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde17 år

min datter på 17 bruger MDMA engang imellem

Jeg har opdaget at min unge datter bruger MDMA. Hun siger at det er hver 2. eller 3. måned. Hvordan bør jeg forholde mig til det? ...
Dreng / mand21 år

Bare nysgerrig

Hej jeg har et spørgsmål,fx personen ryger hash regelmæssigt hver dag i 2-3 år og personen vil gerne stoppe ,hvor lang tid tager det at stoppe helt ,er det forskellige fra person til person og hvis...
Pige / kvinde50 år

passiv rygning

Hej Jeg arbejder på et plejecenter, hvor en beboer ryger hash, han skal lufter ud inden jeg kommer der ind, men tit lugter det også på gangen, skal jeg være nervøs for at jeg kan teste positiv, hvi...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >