Spørgsmål i Brevkassen d. 6.11.2023

Efter hash i 2014

KategoriAngstCannabisHashKonkrete bekymringerStoffer og hverdagenTraumerTrivsel i hverdagen
rusmiddelekspert-soren
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand29 år

Hej eksperter, Jeg skriver da jeg har et spg. For 9 år siden røg jeg hash og i den forbindelse fik jeg total angst hvor jeg troede jeg skulle dø osv. men lige siden det føler jeg at mine tanker er forandret total. Jeg har aldrig rigtig taget hånd om det, men synes bare mine tanker er helt anderledes og føler ikke jeg kan tænke normale hverdagstanker. Desuden har jeg også haft svær ved at tænke og glæde mig fordi jeg ved at tankerne vil komme og jeg ikke kan være glad.. Jeg leder efter et svar på hvad det er der er sket..

Svar fra rusmiddelekspert Søren Holm

rusmiddelekspert-soren

Hej

Det lyder ret ubehageligt, at have haft det på den måde de sidste 9 år, og jeg tænker, at det vil være godt for dig at få taget hånd om det.

Du skriver, at du leder efter et svar på, hvad der kan være sket, så det vil jeg forsøge at give dig. Mit svar er dog kun én mulig forklaring, og jeg tænker, det er vigtigt, at du også søger hjælp andre steder. Det kan for eksempel være gennem din læge.

Det lyder til, at du havde en meget voldsom oplevelse, da du røg hash for 9 år siden. Den type stofoplevelse kan være ret traumatisk, selvom den ”kun” foregår inde i hovedet. Det, som du kæmper med, kan derfor være en angstreaktion på grund af den voldsomme oplevelse. Altså samme reaktion, som hvis du havde haft en traumatisk oplevelse i ”virkeligheden”. Det er altså ikke sikkert, at det har noget med selve stoffet at gøre. Det, som du oplever, kan være en normal psykisk reaktion på en meget voldsom oplevelse, som du har brug for at få bearbejdet.

Der er forskellige måder at arbejde med angst på, og jeg tror helt sikkert, at du vil kunne få hjælp, hvis du henvender dig til din læge. Hvis du tidligere har forsøgt at få hjælp, men det ikke er lykkes, så prøv igen. Det skal nok lykkes på et tidspunkt. Det kunne muligvis være godt at få hjælp af en person, der ved noget om traumatiske stofoplevelser. Jeg vil ikke anbefale nogle bestemte personer, men jeg ved, at nogle psykologer har dette område som speciale. Det kunne derfor måske give mening for dig at undersøge mulighederne for hjælp på nettet.

De bedste hilsner

Søren

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
Dreng / mand24 år

Senfølger af Hash

Jeg har i 4 måneder nu oplevet både fysiske og psykiske symptomer efter en bytur, hvor jeg blandede alkohol og hash. Det skal siges at jeg ikke ryger hash jævnligt, men måske 2-3 gange om året. Den...
34 år

Røget hash en gang inden graviditet

Hej Jeg er nu ca 14 uger gravid, og er blevet gravid ca 18 dec. 24, hvis det skal passer med hvor langt jeg er. Jeg har d. 26 nov 24 røget lidt hash til en fest, ca 3-4 hvæs. Mit spørgsmål er nu om...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4