Spørgsmål i Brevkassen d. 3.1.2022

CBD

Spørgsmål fraPige / kvinde54 år

Hej henrik

Jeg er rusmiddelbehandler og taler med en ung fyr, som siger han ryger CBD og har tidligere røget hash.

Han mener ikke det er et rusmiddel når der ikke er THC i. Jeg påpeger at der kan være op til 0,2 % THC i og jeg oplever ham træt og snøvlende.

Hans forældre synes også de kan lugte det.  Jeg har frarådt ham dette både fordi han tidligere har været afhængig af hash og at det kan give ham lysten til at ryge hash igen.

Hvad vil du anbefale? Han er en dreng som går i gymnasiet og haft et halvårs orlov pga at han røg hash og ikke kunne passe sin skole.

Venlig hiælsen Maja

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Cannabidiol eller CBD har ikke i sig selv nogen afhængighedsskabende effekt. CBD er undersøgt i forskellige sammenhænge og kan eventuelt dæmpe stoftrang og lette abstinens.

CBD kan give bivirkninger, såsom mundtørhed, diarré, nedsat appetit, døsighed og træthed så det er måske det du ser og i øvrigt er der som du påpeger, som regel en vis mængde THC til stede også som vil have en effekt.

Uanset om CBD er afhængighedsskabende i sig selv er der en effekt ved at tage det og det tyder jo lidt på at der kommer noget THC med som du beskriver det. Måske han også aktivt dækker et fortsat hashforbrug. Ved en urintest vil han slå ud på THC men det vil han så kunne forklare med at der er en lille smule THC i også.
Ud over selve kemien fortsætter han også med en uhensigtsmæssig adfærd ved at ryge.

Hilsen
Henrik

laage-henrik
læge Henrik Thiesen

Henrik Thiesen er overlæge og institutionsleder i Københavns Kommune. Han har arbejdet på rusmiddelbehandlingsområdet i 28 år og har været tilknyttet Netstof siden 2009. Henrik Thiesen er efteruddannet inden for rusmidler og alkohol ved Rutgers University i USA og har bidraget til et utal af konferencer og artikler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Hjælp til hashstop

Jeg er en mand på 60 der har været misbruger i 50 år er siden den 22/12 2014 er jeg stoppet med Anaboles steroider, cocain , alkohol . Nu mangler jeg bare hashen som jeg har bildt mig selv ind var ...

SNUS

Kære Netstof Jeg har en nevø på 13 som benytter sig af SNUS ofte og vapes. Kan I give mig fif til hvordan jeg forklare ham hvor skadeligt begge ting er? Han er ikke motiveret ift at stoppe, da hans...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4