Hjælp…. Jeg er en fyr på 27, og jeg har stort set røget hash hver dag de sidste 14 år. Jeg har haft en lille pause på et halvt år, og ellers kun nogle uge pauser. Jeg ryger imellem 1-4 joints om dagen, og syntes faktisk at jeg har røget mere og mere her på det sidste. Lige kort om min situation:
Jeg har altid været en ret så aktiv fyr. Da jeg var barn spillede jeg sindsygt meget fodbold. Da jeg begyndte i pre-puberteten så blev jeg mere og mere interesseret i kampsport og bodybuilding. Jg begyndte at træne med fri krop og vægte derhjemme og jeg blev hurtigt mere og mere afhængig af at træne. Og ang kampsporten så var det nu mest på gaden at jeg udlevede det. Da jeg var omkring 18 år, så tog træningen fart. Jeg stod op kl 5.30 for at være nede i træningscentret kl 6, da de åbnede der. Efter træning fra 6-8 tog jeg på arbejde og efter arbejde trænede jeg lige en time mere. I perioden hvor jeg trænede så meget blev hash forbruget skåret ned til 1-2 joints om dagen. Pludselig gik tingene ret stærkt, jeg mødte en pige og fik ret hurtigt en skøn lille datter. Min daværende kæreste kendte ikke til mit forbrug af hash, og da min datter kom så stoppede jeg for en periode på et halvt års tid. Og da jeg startede igen røg jeg slet ikk hver dag, det var kun en gang imellem og så var det hjemmedyrk jeg røg, så det var ikke så stærkt som hvad jeg ellers havde røget. Efter et forhold på 3 år til min datters mor, så valgte vi i enighed at gå fra hinanden. Jeg begyndte nærmest straks at ryge igen. I staren var det kun lidt, men så blev det mere og mere. Jeg begyndte også at spille, jeg spillede på alt, heste, poker, fodbold, casino og så videre. Jeg smed ca 80000 væk på et halvt år, og gik frivilligt fra mit job, da jeg ikke mente at jeg var i stand til at tage mig af andre mennesker end min datter og jeg selv i denne situation. Jeg fik rettet lidt op på det hele og stoppede næsten helt med at spille. Jeg begyndte at dyrke meget motion igen… Denne gang var det kampsport og hård fysisk træning. Jeg følte at jeg fik mere ro.Jeg røg dog stadig hash, men det var nede på en joint om dagen. Jeg blev bedre og bedre til kampsport og jeg følte virkelig at jeg nu endelig havde fundet noget som jeg var god til. Så skete det, jeg fik en lille skade og kunne ikke rigtig kæmpe så meget. Jeg kunne dog stadig dyrke motion, og begyndte at dyrke crossfit… Jeg var med det samme bidt af det, og var hurtigt oppe og træne ca 15-20 timer om ugen. Jeg følte mig mægtig, fik en fantastisk krop som de fleste nok ville misunde, og jeg følte mig virkelig ovenpå. Men så kom der nogle dumme skader igen… Resultatet var en ødelagt minisk, et overrevet korsbånd og et brud på skulderledet som var vokset forkert sammen. PUHA den var hård at sluge, jeg følte mit liv var en stor lort, og jeg var mega bitter. Gik nærmest lidt i depri mode. Efter nu 3 operationer, så syntes jeg at jeg har taget min del, og jeg beygynder så småt at kunne røre kroppen igen. Jeg begyndte dog måske ikke så overraskende at ryge mere hash igen. Og nu står jeg her… Vil gerne stoppe, men føler hele tiden at jeg bliver stoppet i det. Og det er jo lidt noget fis, fordi det er o bare at stoppe tænker de fleste vel. Men så nemt er det ikke… Jeg frygter altid de første dage uden hash, fordi jeg kan ikke lide mit humør der. Jeg bliver hurtigt sur, og er utilpads i kroppen. Jeg sover skidt og drømmer meget.
Undskyld det lange brev, som nok kunne være blevet meget længere hvis jeg ellers skrev om hvad jeg har været igennem. Men så bliver det vidst en roman. Men mit spørgsmål er nu… HVORDAN STOPPER JEG EL MINIMERE MIT HASHFORBRUG. Mange hilsner herfra.