Spørgsmål i Brevkassen d. 2.7.2014

Stoppe med at ryge hash efter 12-13 år

KategoriAbstinenserBedøvende stofferCannabisDepressionHashHvad sker der når jeg stopperKrop og sundhedPotSkunkTHC

Spørgsmål fraDreng / mand25 år

Hej

Jeg er en fyr på 25 år, jar har røget hash siden jeg var 12-13 år og min kæreste skal føde vores barn her til december så nu har jeg besluttet mig for at jeg vil stoppe.

Jeg har gået med tanken om at stoppe i nok 2 års tid nu og har før prøvet hvor det har holdt 3-4 dage og så har jeg været på den igen.

Idag har jeg været røgfri siden 21/7/2014 og jeg sys stadig det er ekstremt hårdt.

– Kan ikke sove
– Sveder som et svin om natten
– Har kvalme hele tiden
– Min apettit derimod er blevet totalt voldsom og kan æde som en hest.
– Jeg har ikke lyst til at lave en skid, er blevet mere doven en før.
– Jeg mit temperament og mit humør er mere svingende end min gravide kærestes er

De fleste ting kan jeg godt holde ud, men det med at jeg ikke kan sove og at jeg ikke gider at lave noget går mig virkelig på.

Svar fra rusmiddelekspert Torben Vangsted Boel Hansen

rusmiddelekspert-torben

 

Hej

 

Hvor er det en god beslutning du har taget. Når man skal være far er det vigtigt at kunne være til stede og tage ansvar for et nyt menneske.

 

Det kan være rigtig svært at stoppe med at ryge hash, særligt hvis man har røget i mange år. De besværligheder du beskriver, oplever mange i samme situation som dig.

 

Du skriver du har været røgfri siden 21.7.2014, mon ikke du mener 21.6.2014? hvis det er rigtigt så har du været røgfri i ca. 14 dage.

 

De erfaringer jeg har fra andre unge er at de første 14 dage efter man er stoppet er de værste, der efter aftager de besværligheder du beskriver stille og roligt, der kan dog gå op til 1,5 måned før de er helt væk.

 

Jeg kan forstille mig at dit søvnbesvær virkelig er ubehageligt, du kan måske få lidt mere søvn ved at holde dig fysisk aktiv. Dyrke motion, gå lange ture eller noget i den stil. Det kan selvfølgelig være svært når du ikke gider lave noget, men måske kan du lave en plan eller aftaler med andre om hvornår du skal være fysisk aktiv, det kan gøre det lidt nemmere at komme i gang.

 

Jeg ønsker dig held og lykke med ryge stoppet og din nye rolle som far.

 

Du er altid velkommen til at skrive igen.

 

Venlig hilsen

 

Torben

 

rusmiddelekspert-torben
rusmiddelekspert Torben Vangsted Boel Hansen

Indlægget er skrevet af tidligere redaktør, Torben Vangsted. Som mangeårig ansat i behandlingscenter Odense, har Torben solid erfaring inden for rusmiddelområdet, hvor han har arbejdet med unge og rusmidler siden 2002 i mange forskellige sammenhænge.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Kokainmisbrug 23 år

Jeg har været afhængig af kokain i 2 år. Så stoppede jeg men er så småt begyndt igen. og kan nu ikke se mig ud af det, det påvirker mit lav arbejde osv. Hvad gør jeg? ...

Hash

Jeg vil høre hvordan man kan få hashen ud af kroppen, ved hjælp af noget. ...

Elvanse blandet med alkohol og joints – hvad er mest sikkert?

Hej. Jeg er 16 år og tager Elvanse. Til sidste skoledag skal jeg drikke alkohol fra kl. 13 og ryge joints. Jeg er bange for at blande det, men jeg tør ikke spørge min egen læge, da mine forældre ik...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4