Jeg skrev til dig Eric, den 15/10 angående mit problem med hash. Dine ord har hjulpet mig rigtig meget og jeg kan se nu at du har ret i mange ting. Jeg stoppede med at ryge søndag for 3 uger siden. Jeg besluttede mig nærmest samme aften og sørgede for at have en masse at give mig til i ugens løb. Jeg involverede mine nærmeste veninder som jo selvfølgelig er meget støttende. De første to uger gik rigtig godt og jeg havde fundet nogle papirer på nettet som vejleder i rygestop som bl.a. beskrev tre faser jeg skulle igennem. (Jeg ved ikke om du er bekendt med dem?) Det skræmte mig rigtig meget at læse, især de to sidste og jeg er begyndt at mærke de psykologiske konsekvenser af mit rygestop. Fredag to uger efter røg jeg så om aftenen. Jeg havde haft det rigtig skidt i løbet af dagen, og følte bare en forfærdelig tomhed og selvom jeg snakkede mine veninder om det, og de tilbød deres selvskab havde jeg slet ikke lyst til at ses med dem og havde nok besluttet mig for at jeg ville ryge for at blive glad igen. Så det gjorde jeg desværre.
Dagen efter ærgede jeg mig men følte også at jeg nu kunne komme videre og jeg kunne jo meget tydeligt mærke hvad det gjorde ved min krop fysisk et par dage efter og tænkte at nu måtte jeg kunne stoppe og se fremad. Jeg havde heller ikke lyst eller trang til at ryge de følgende dage, men nu sidder jeg her så igen efter en rigtigt dårlig dag hvor min selvtillid og mit humør har været helt i bund.
Som du skrev i dit sidste brev kommer der nogle gemte følelser frem i mig fra tidligere forhold, især det der med jeg ikke er værd at elske og jeg bliver bange for at jeg ikke finder mig en ny kæreste som jeg "tør" blive forelsket i fordi jeg er så bange for at miste. Samme tid føler jeg virkelig en kæmpe trang til denne tryghed. Jeg vil så gerne finde en mand og få en familie snart, og det er bare som om alt drejer sig om det, og det irriterer mig grænseløst at mit humør afhænger af om jeg får anerkendelse fra mænd.
Jeg har mødt en jeg rigtig godt kan li men jeg er meget usikker sammen med ham, og føler slet ikke jeg kan finde ud af at vise hvem jeg er og jeg synes jeg tænker alt for meget på ham. Derudover føler jeg slet ikke jeg kan finde ud af at snakke med ham. Jeg aner ikke hvordan han har det med mig da han sender meget blandede signaler. Jeg føler også det har forbindelse til mit rygestop, at jeg bliver usikker og lægger, af en eller anden grund, en kæmpe vigtighed i at det går godt med ham og mig. Når det ikke gør føler jeg en uendelig tomhed som jeg oplevede i dag.
Jeg er bange for at komme til at "affinde" mig igen som jeg gjorde i mit sidste forhold hvor jeg ikke havde mine følelser med. I dag valgte jeg så at ryge, fordi jeg tænkte det kunne give mig noget selvtillid til næste gang jeg skal se ham jeg godt kan li (og som jeg bestemt ikke mener er en jeg vil affinde mig med)
Jeg føler jeg bliver påtrængende og en anelse desperat og har bare brug for at kunne være lidt "ligeglad" med hvordan det går de næste par dage. Jeg er udemærket klar over at det er en virkelig dårlig undskyldning og at jeg helt sikkert fortryder (og nok allerede har fortrudt, uden at mærke det ligenu) Men jeg havde bare ikke andre løsninger eller handlemuligheder på mine følelser. Jeg ved at jeg ikke vil falde i mit gamle mønster igen, for jeg nyder dagene hvor det slet ikke styrer mit liv og jeg knab nok tænker på det, men jeg ved jo også at jeg vil få de svære følelser igen, nok om en uges tid og jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre istedet og hvordan jeg skal komme igennem de tanker og utrolig triste følelser uden bare at "ryge dem væk" som jo helt sikkert er det nemmeste for mig.
Jeg falder ikke tilbage pga trang til at ryge, men for at beskytte mig for de følelser som bare fylder helt vildt!
Jeg er stolt af at jeg har formået at stoppe så mange dage og er kommet ud af mit asociale mønster, men jeg vil jo gerne stoppe helt og måske en gang kunne ryge ved særlige lejligheder(men det ved jeg slet ikke om kan lade sig gøre? ).
Hvordan skal jeg forholde mig til de følelser jeg får når den beroligende effekt kommer ud af min krop?
På forhånd mange tak for hjælpen 🙂 Det er virkelig rart at høre en proffessionels objektive mening om min situation og dine ord har allerede givet mig en god forståelse for hvorfor jeg føler disse ting!
Hej igen
Du må undskylde at det tog mig så lang tid at besvare din anden mail, men jeg har haft meget travlt på arbejde de sidste uger.
Det er jeg desto mere ked af, at jeg kan læse at du skrev til mig lige præcist en dag hvor du havde det dårligt.
Det er rigtig godt at du er stort set holdt op med at ryge hash. Tillykke med det! Som jeg skrev det til dig, er tilbagefald helt almindelige ting, og derfor skal man ikke tage dem som et nederlag eller et særligt problem, men bare som en del af processen.
For at tage de nemme spørgsmål først, så ja, det kan lade sig gøre at kun ”ryge ved særlige lejligheder”, men det er helt klart ikke det nemmeste, og det er ofte det første skridt mod et mere længevarende tilbagefald. Så, du må gerne beholde den tanke som en mulighed, men min bedste råd er at du udskyder det til om rigtig lang tid…til et tidspunkt hvor du kan mærke at dit liv går så godt at det betyder faktisk ingenting om du ryger eller ikke.
Nu ift dine følelser, så, som jeg ser det er der to forskellige løsningsmuligheder som heldigvis ikke ekskluderer hinanden.
Den første er at du lærer at tackle dine følelser. I bund og grund består arbejdet i at ”tæmme” dine følelser, at du lærer dem at kende og lærer at være i samspil med dem (og i den sammenhæng vil jeg understrege at man kan ikke styre sine følelser, man kan bare komme i harmoni med dem). At snakke med en psykolog er helt klart en rigtig god hjælp for at opnå det, men der er mange andre fremgangsmåder. Du kan snakke om følelser med dine nærmeste venner og familiemedlemmer, du kan også læse bøger som handler om det, du kan også bare se helt almindelige film og prøve at mærke hvilke følelser de vækker i dig, hvordan personen i filmen tackler sine følelser, hvordan reagerer de andre. En anden måde at arbejde med sine følelser er at give dem en form. Du kan f.eks prøve at tegne, male, spille musik eller skrive digt/noveller og på den måde både komme i kontakt med dine følelser og give dem en mulighed for at komme ud.
Du kan også bare tage nogle pauser i løbet af dagen, på tidspunkter hvor du har lidt overskud, og så tænke på de følelser du har haft i løbet af dagen, mærke dem når de er små og ufarlige. Så du hurtigt kan mærke dem næste gang du er i en farlig situation og når at stoppe dem inden de bliver uoverskuelige og uhåndterbare.
Den anden løsningsmulighed er at du organiserer dit liv og opbygger nogle strategier som forbygger de situationer som er farlige for dig.
F.eks. hvis du har en tendens til at blive ”opslugt” af en relation og dermed føle dig sårbar fordi du bliver bang for at blive forladt, så arbejd på at skabe dig et stort netværk, så al din opmærksomhed ikke bliver fokuseret på en person og så du kan mærke at der er mange mennesker som du er vigtig for og som er vigtige for dig, hvis den ene person skulle på et tidspunkt droppe dig.
Og hvis du har brug for tryghed, så skabe dig trygge rammer…men husk også at udfordre dig regelmæssigt og kaste dig i utrygge situationer. F.eks. snak med folk som du ikke kender, gør ting du ikke er god til, vise sider af dig selv som du plejer at skjule, m.m. På den måde vil du kunne lære hvad er rigtig farlig og hvad er kun farlig fordi du forstiller dig det.
Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt.
En gang til, tillykke med at du er stort set holdt op med at ryge hash.
Du er velkommen til at skrive igen hvis du har lyst til det.
Mvh
Eric