Hej Jeg er nu ca 14 uger gravid, og er blevet gravid ca 18 dec. 24, hvis det skal passer med hvor langt jeg er. Jeg har d. 26 nov 24 røget lidt hash til en fest, ca 3-4 hvæs. Mit spørgsmål er nu om det har nogen betydning for barnet ? Har ikke valgt at sige noget til min læge da jeg er bange for at blive stemplet og ikke har på fornemmelsen at det har nogen betydning, da det var inden jeg blev gravid, nu er jeg dog blevet lidt bekymret. Jeg har ikke noget misbrug, og har aldrig har det. Har røget hash to gange sidste år (i sommeren 24 og d 26. Nov 24), ellers er det nok fem år siden sidt jeg prøvet det.
kære kommende mor
Hvor er det godt at du skriver hertil, så du forhåbentlig kan få ro på dine tanker og nyde din graviditet og den fantastiske tid du går i møde med alle de forandringer der kommer til at ske med dig og i din krop.
At være gravid sætter ofte mange tanker i gang og viser os ret tydeligt hvor vores værdier er som menneske og lige der er det blevet vigtigt for dig med omsorg og omtanke for den lille baby der vokser inde i dig.
Det korte svar er at den ikke har taget skade af den mængde du beskriver at have røget.
Så herfra skal der lyde et stort tillykke med beslutningen om at du skal være mor.
De bedste og varmeste tanker
Løkke
Ansat på Silkeborg Rusmiddelcenter som behandler, underviser og forebyggelseskonsulent.
Løkke har mange års erfaring med unge, der har et forbrug af stoffer/alkohol og har mødt mange forældre, venner eller kærester, der har været bekymrede for en ung. Hun har solid erfaring og indsigt i, hvordan man som pårørende kan håndtere de udfordringer der kan være i at stå på sidelinjen til en, man er bekymret for.
SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.