Hej med dig
Først og fremmest vil jeg gerne fremhæve at mit specialområde er misbrug og at jeg ikke har særlig forstand på parproblemer. Dog vil jeg gerne prøve at besvare din mail.
Som du beskriver dit parforhold, er det svært at tænke andet end at I burde gå fra hinanden, da du kun beskriver problemer -hvor mange af dem er meget alvorlige- og du ikke nævner en eneste ting som binder jer sammen.
Mit umiddelbare indtryk er så at I ikke er gode for hinanden og at I er i gang med spilde hinandens tid.
Spørgsmålet er så, hvorfor I stadig er sammen? Han virker ikke til at være glad for det liv han har sammen med dig og dine børn, og jeres forhold virker til kun at give dig frustration og irritation.
Hvis du nu var en teenager eller i 20´erne, vil jeg tænke at du ikke kender dine grænser og lader din kæreste behandle dig på en uhensigtsmæssig måde fordi du ikke ved bedre, men du er 46 år og må have en vis erfaring for hvornår et parforhold ikke længere giver mening.
På lignende måde, hvis I havde fælles børn, vil jeg kunne forstå at du finder dig i meget, bare for at give jeres børn gode opvækstvilkår. Men igen, det er ikke jeres fælles børn, og så virker det til at din kæreste hverken er et familiemenneske eller er særlig gode for dine børn.
Så, med mindre der er mange eller vigtige positive grunde for at I er sammen som du har glemt at nævne, må man antage at det muligvis er negative grunde som binder jer sammen. Min sparsomme erfaring med parproblemer, er at der er mange par som bliver sammen af ret dårlige grunde; frygt for ensomhed, selvpineri, dårlig selvværd, ønsket om lave den om eller "redde" ham/hende, m.m. Problemet er at når man sidder midt i det, så ser man det fra en helt anden vinkel, og enten ikke kan se disse dårlige grunde eller opfatter dem ikke så dårlige som de egentlige er.
En måde at løse det, er at prøve at se situationen fra et andet perspektiv og spørge sig selv: "Er jeg et godt forbillede for mine børn i det jeg gør lige nu? Hvis min datter eller min søn skulle komme i den samme situation som mig, hvad vil jeg tænke og hvad vil jeg råde hende/ham til at gøre?".
Hvis du tænker at du vil, i en lignende situation, råde din datter til at blive ved "i medgang og modgang", så ved du hvor du står…og hvis du tænker at du vil råde din datter til at hun skal skynde sig at afslutte det forhold, så….
Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt.
Godt nytår
Eric