Spørgsmål i Brevkassen d. 14.10.2012

Min veninde er afhængig af hash.

KategoriBedøvende stofferCannabisHashKonkrete bekymringerPårørendePotSkunkTHCVenskab
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde16 år

Mig og min veninde har kendt hinanden siden vi var ca. 10 år. De første år jeg kendte hende var hun ikke en som var særlig eftertragtet af de andre piger, og havde egentlig aldrig rigtig en "rigtig veninde". Grunden til det vil jeg tro var hendes store temperament, hvoraf hun kunne blive utrolig sur nogengange.

I slutningen af 8. klasse var der nogen fra vores klasse (bl.a. hende) som begyndte at være sammen med nogle underfor skolen. Nogen af dem udenfor skolen havde vidst allerede et hash-misbrug dengang, men det var på ingen måde noget hverken jeg eller hende lagde noget i. Hun prøvede det også nogle gange, men det var ikke meget.

Da vi begge skiftede skole, til den samme, i 9. klasse begyndte vi at blive rigtig gode veninder. Jeg tror at det havde noget at gøre med at vi allerede kendte hinanden i forvejen, men jeg var også bange for at hun skulle komme i den samme som før, hvor hun ikke havde nogen veninder. Vi var næsten hele tiden sammen i hvad der nok svarer til et halvt år. I den tid vidste jeg godt at hun røg hash en gang imellem, men jeg gad bare ikke at være sammen med hende når hun gjorde det. 

Så begyndte vi at blive rigtig tit uvenner og langsomt blev vi mindre og mindre venner. Vores venner var også i nogle lidt forskellige "grupper" i vores klasse. Hun var mere sammen mere med dem der røg hash, og jeg var sammen med de andre.                                                                                                           Så det var ikke en svært ikke at snakke med hende når vi var uvenner. Til sidste stoppede vi egentlig bare med at være så gode veninder, ikke sådan at vi var uvenner, bare passive overfor hinanden. Vi snakkede ikke sammen hele sommerferien. 

Da vi startede i 10. klasse hører jeg mere og mere om at hun ryger hver dag, og i starten tror jeg ikke rigtig på det. Hun har altid haft lidt en attitude med at "hun ryger bare så meget hash, og er åh-så-sej" men har aldrig rigtig røget ligeså meget som hun går og siger, så derfor tror jeg selvfølgelig ikke på det. Men det er her hun begynder at komme flere timer forsent mange gange om ugen, ikke koncentrere sig eller deltage i undervisningen, i det hele taget bare være utrolig fraværende. Og hvergang jeg snakker med hende, nævner hun altid hash, og det er som om hendes liv bare handler om det. 

Til en fest kommer vi til at snakke om det, og hun snakkede også om at det er det eneste der gør hende glad. Så prøver jeg at sige ting som, hvis nu hun stoppede ville der måske være andre ting der gjorde hende glad, og der var jo ting der gjorde hende glad inden hun røg så meget? Men hun ryster bare på hovedet og benægter det. Og siger, hvis det gør mig glad hvorfor skal jeg så stoppe? Jeg aner ikke hvad jeg skal svare. Vi snakker i lang tid og til sidst ender det med at vi begge to sidder og græder, og at hun siger at hun jo gerne vil stoppe, men det er alt, alt alt for svært. Vi krammer og så har vi ikke snakket siden. 

Jeg anede ikke hvad jeg skulle gøre, så jeg snakkede med to af mine rigtig gode venner om hende, og de var også rigtig bekymrede. Jeg blev enig med en af dem at gå til vores fransklærer om det, som er utrolig god til sådan noget, og ved meget om misbrug.  Da vi snakker med hende siger hun at han er utrolig glad for at vi kommer, og at hun godt kunne fornemme det på hende. Hun lover os at han snakker med hende, hvilket hun også gjorde nogle dage efter. 

Men den selv samme dag de har snakket ryger hun igen. Og dagen efter igen. Og hun ringer om natten og spørger om hun ikke kan sove hos mig, fordi 

Jeg er bange for at det er ved at gå galt for hende, og jeg har ikke lyst til at være den der skal passe på hende. Jeg synes ikke min lærer hjælper så meget alligevel, og jeg aner ikke hvad jeg ellers kan gøre.

Har jeg gjort nok ved at snakke med hende og min lærer?

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig
 
For at svare tydeligt til dit spørgsmål så JA…du har gjort nok. Selv om du ikke havde snakket med din lærer, eller selv om du ikke havde snakket med selve din veninde for den sags skyld. Du er hendes veninde, ikke hendes behandler, og det er på ingen måde dit ansvar hvis hun vælger at ryge hash.
Så, det gode ved at stille spørgsmålet på den måde er at man kan nå frem til et klart og befriende svar: din veninde gør hvad hun vil, og kan du ikke lide det, så kan du enten finde dig i det eller holde op med at være hendes veninde. At begynde at forsøge at lave på den anden er ikke en option når det gælder venskab. Tænk for eks. hvis din veninde havde den hemmelige plan om at få dig til at blive en hash-ryger…vil du ikke synes at hun gik over stregen?
Nu er det dog måske ikke nuanceret nok, og så kan man prøve at stille spørgsmålet på en anden måde, som f.eks. "hvad kunne jeg gøre hvis jeg havde lyst til at prøve til at hjælpe min veninde?". …Her kan svaret være mere nuanceret. Du kan f.eks snakke med din lære igen og spørge om hun vil og kan hjælpe eller ikke, fordi hvis hun ikke kan (eller vil), så der er ingen grund til at I spilder jeres tid med hende.
Du kan også snakke med din venindes forældre…altså, hvis du synes at de er gode nok. Din veninde bliver måske sur på dig, men så har du gjort hvad du kunne for ikke at være en passiv vidne til hendes problemer.
Omvendt, det du ikke skal ,synes jeg, er at prøve at modsige hende, prøve at overbevise hende eller finde på en masse argumenter for få hende til at indse at hun tager fejl og at du har ret. Når hun f.eks. siger "hvis hash gør mig glad hvorfor skal jeg så stoppe?", så lad være med at prøve at finde et godt svar, og prøve at forholde dig ærligt til det. Det lyder faktisk en god argument….og man kan få meget gavn at "arbejde" med den og snakke om f.eks. hvornår man skal stoppe med ting selv om man er glad for dem (f.eks. at spise is eller chokolade). Kan man opleve en naturlig mæthed med hash, eller er det, måske lidt ligesom penge, noget man kan altid ønske sig mere af?…og bliver så man lykkeligere af det…eller omvendt mister man sig selv? osv…
 
Endeligt, hvis du ikke kan klare at være en passiv vidne til det der sker med din veninde, så drop hende. Du må undskylde hvis det lyder hårdt, men hvis ens venner vælger et liv man ikke kan acceptere, så det bedste, synes jeg, er at finde sig nye venner.
 
Jeg håber at mit svar giver mening og kan hjælpe dig lidt med at afklare den situation du befinder dig i.
 
Du er velkommen til at skrive igen.
Mvh
Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Måske psykose

Hej brevkasse, jeg har røget cirka 5 gange i hele mit liv med langt tid mellem hver gang, her for 5 dage siden tog jeg et par sug af en joint og nu føler jeg stadig rusen bare mildere, jeg får tit ...
Pige / kvinde17 år

puff

jeg ville spørge om det ville være muligt at tage en puff med thc i når man rejser? ...
Dreng / mand20 år

hashmisbrug

Hej, jeg var sammen en pige i 3 uger ,hun elskede mig og jeg elskede også hende ,men jeg vidste også ik at hun har et hashmisbrug ,altså hun ryger hver dag om aftenen fordi hun siger at jeg kan ikk...
Se flere spørgsmål >