Spørgsmål i Brevkassen d. 6.8.2014

min søn

KategoriBedøvende stofferCannabisForældreHashKærlighedKonkrete bekymringerPårørendePotSkunkStoffer og hverdagen
rusmiddelekspert-flemming
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde50 år

Hej

jeg har en søn på 25 år som er misbruger, det har han indrømmet….

Han har fortalt, han ryger hash. Jeg har spurgt ind til andre stoffer, men så blev han vredladen, overfusede mig verbalt og gik sin vej. Når han er på besøg, går vi på listefødder, jeg føler hele tiden, og han fortæller mig det i øvrigt også, at det meste jeg siger og den omsorg jeg viser er forkert. Han kan blive meget hidsig og man kan nærmest fornemme hans dårlige humør på lang afstand.

Vi prøver at hjælpe ved og vaske tøj, lave lækker mad, hente og bringe, give ham en cykel og han bliver måske glad i situationen, men det varer ikke ved og det skal det jo heller ikke. 

Han siger vi synes han er en idiot og at vi stresser ham og jeg føler mig også stresset og helt forkert på den. 

Han er lige sprunget fra misbrugsbeh., fodi der var kedeligt, og jeg kan vel ikke lige frem sige jeg synes det var en god beslutning, men jeg tør ikke sige det modsatte, selvfølgelig kan han tolke det usagte ord……

Jeg elsker min søn og jeg vil ham det bedste, måske har jeg lavet noget forkert i hans barndom, men jeg har altid elkset ham og vi har været meget sammen. Jeg kan ikke lave om på hvad der kan være gået galt, men jeg ved heller ikke hvad jeg skal gøre for at han skal komme ud af det misbrug. Hvordan jeg skal kunne få ham til at slappe af, når han er på besøg og ikke tolke alt hvad der bliver sagt negativt.

Han er også en sød dreng som holder af dyr, kunst og musik. Han har en del venner, og han fortæller de ikke misbruger, men at han gør det alene. Jeg har dog ringet ham op en gang, hvor jeg kunne høre han sad sammen med venner og var påvirket.

Vi har en god økonomi her i familien, men min søn bor på herbærg. Jeg ville sådan ønske han boede i trygge omgivelser… Vi skaffede ham en gang en lejlighed, men han blev efter et par år træt af den, og mente den var alt for stor, for forkert og den gav ham stress…..

Oftest køber jeg det billigste H&M tøj til ham; (han forlanger ikke dyre ting),men ind i mellem kan jeg købe noget mærketøj, det ser jeg bare ikke ham gå med, tænker han evt sælger det (min søn fortæller det er til vask)

Når jeg kommer på besøg kan jeg se, han ligger i sin seng uden sengetøj, det er så uværdigt synes jeg; han fortjener bedre…..

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med????

Vil gerne have ham undersøgt af en psykiater, men først skal han jo ud af sit misbrug….

Det er måske ikke til at finde hoved og hæle i hvad jeg skriver, men jeg vil bare fortælle jeg er rigtigt bekymret ,og jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med???????

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej

Tak for dit brev, ja jeg kan godt se du er ude i noget som er svært. Dit grundlæggende problem er hvordan redder du en som helt tydeligt ikke vil reddes. Jeg synes du skal prøve at finde nogen at tale med, en eller anden professionel, som både har forstand på unge og rusmidler, og som kan rådgive dig i hvad der er smart at gøre lige her og nu for dig. 

Jeg tænker at vi som mennesker, er nødt til at følge vores hjerter og gøre det vi synes er rigtigt. Så det jeg skriver nu, må du kombinere med din viden om dig selv og den viden du har om din søn.

Jeg tænker at du har gjort meget for ham, og det har han vænnet sig til. Har du prøvet at sige og holde fast i at nu er det ham der må henvende sig til dig, når han synes han vil have hjælp eller bare kontakt og hyggeligt samvær. Det vil hans situation på den korte bane sikkert blive værre af, og det vil være utrolig hårdt for dig, men det ville måske gøre noget godt for jeres relation. 

Så falder jeg lige over at du skriver at han er droppet ud af et behandlingsforløb, og det vil du ikke vise over for ham at du synes er dumt/forkert/ærgeligt mv. – det synes jeg sagtens du kan gøre. Du har lov til som mor at have den slags reaktioner og vise dem over for din søn. Du er jo ikke hans behandler men hans mor. 

Så tænker jeg det er vigtigt at du finder ud af hvordan og hvornår du gerne vil være sammen med ham. Så du måske kan undgå den der med at tolker alt hvad du siger negativt. Det er måske fordi du nogen gange lægger låg på dig selv, og så alligevel sender nogle signaler om at du synes han skulle noget andet end det han gør. Hvis du i jeres samvær kunne være nysgerrig på hans liv og kun være nysgerrig og ikke være nysgerrig fordi du gerne vil lave noget om.

Ovenstående ting lyder simple, men jeg tænker det er rigtig svært, så hvis du kunne finde en at tale med som kunne hjælpe dig og evt. din mand på vej. så tænker jeg det ville være godt. hvis du skriver til mig hvor i landet du bor, kan jeg måske henvise til et relevant sted. 

mvh

Flemming

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand23 år

Skyfall

Kan se at I tidligere er blevet spurgt ind til e-væsken Skyfall, uden at kende til det. Har i fundet ud af hvad det er? Kender i det? Hvilke bivirkninger er der og i hvor stort omfang er spredt i l...
Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
Dreng / mand24 år

Senfølger af Hash

Jeg har i 4 måneder nu oplevet både fysiske og psykiske symptomer efter en bytur, hvor jeg blandede alkohol og hash. Det skal siges at jeg ikke ryger hash jævnligt, men måske 2-3 gange om året. Den...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4