Spørgsmål i Brevkassen d. 6.6.2015

Min søn på 17 ryger hash hver dag

KategoriBedøvende stofferCannabisForældreHashKærlighedKonkrete bekymringerPårørendePotSkunkStoffer og hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde49 år

Hej.

Min søn på 17 ryger hash hver dag. Jeg er helt desperat. Ved ikke hvad jeg skal gøre. Han gider ikke noget. Er også begyndt at gøre det her hjemme. Alle i familien er rigtig meget påvirket af hans opførsel. Jeg har alle mest lyst til at smide ham hjemmefra, for vil ikke har junkie boende her. Han er slet ikke det mennesker jeg elsker og kender. Ved ikke hvem han er længere.

Vi har forsøgt flere gange at være i kontakt med vores kommune, men det sker virkelig ikke noget. Bare snak og snak. Han har været til samtale med misbrugskonsulent en gang, men nu har hun være længere syg og jeg er bange for det hele ender helt galt meget snart.

Jeg ved ikke hvem jeg skal henvende mig til, hvad jeg skal gøre og hvem kan hjælpe mig. Han har ingen hukkomelse mere og er helt mærkelig hele tiden.

Med venlig hilsen

Natasha

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

Kære Natasha

Tak for dit brev. Jeg kan hører din inderlige fortvivlelse og magtesløshed. Det er bestemt ikke let når en søn på 17 år ikke længere er til at flytte på. Det lyder som om han træffer beslutninger der giver mening for ham, men ikke for andre. Det kunne være interessant at finde ud af hvad det er det gør godt for ham. Det kan muligvis lyde provokerende når man som forældre og voksen kan se, at det ikke gør noget godt. Tvært i mod. Men for din søn må der være noget betydningsfuldt ved det at ryge hash. Det kan være han med hashen er en del af et fællesskab, det kan være det dulmer en følelse af utilstrækkelighed eller mindreværd. Det kan være hashen lukker af for ked-af-det-heds-følelsen eller det kan være at den bekræfter ham i ,at han er anderledes eller familiens "sorte får" og dermed føler at han ikke har andre muligheder. Grundene kan være mange og  uanset hvad der er årsagen følger bivirkningerne med. En af de bivirkningerne vi ser, er at den unge fysisk tilvænnes hashen, så kroppen "kræver" at få tilført hash hver dag for at få ro på.  En anden er at det mindsker den unges energi og lyst til initiativ, og dermed evne til at se nye muligheder.

Det betyder at det forældrene kan gøre, er at gøre noget andet end det de plejer. F.eks. gå i dialog på en anden måde ved at være særlig opmærksom på at det er en ikke-anklagende måde og forsøge at stille sig reelt undrende over for hans valg. Det er ikke så nemt når der er følelser på spil, men med øvelse bliver det bedre.

Det kan være at sætte nogle grænser som man virkelig mener og håndhæve dem.

I mange kommuner har man tilbud til forældre – forældrekurser /forældregrupper eller tilbud om individuelle samtaler, som kan være hjælpsomme med ideer til en anderledes måde at tackle problemet på. Og så ville jeg tage kontakt til det lokale misbrugscenter og hører om det er muligt at få kontakt til et anden behandler indtil den tidligere er klar igen.

Jeg håber du kan bruge nogle af ideererne.

Bedste hilsner

Lone 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Hash

Min datter på 16 har desværre fået nogle venner der ryger puffbars og hash. Hun synes det et helt normalt at ryge hash. Hun har ADHD umedicineret og får Sertralin for angst. En aften tog hun på tur...
Pige / kvinde17 år

er det normalt eller en hashpsykose?

nu er det 3 dage siden jeg sidst har røget, og der fik jeg en lille green out. men det er som om det ikke er helt gået væk og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. jeg har fået så meget angst de sidste ...
Pige / kvinde40 år

Oxycondon

Hej Er så fortvivlet og på randen til at blive skør i hovedet af at tænke mig gul og blå, for at finde på løsninger som virker. Min man er i behandling på CSU for misbrug af Oxycondon. Han lyver om...
Se flere spørgsmål >