Kære Brevkasse
Min mand ryger skunk flere gange om dagen, hvor han går ud i et skur dvs. han ryger ikke indenfor, men kommer ind bagefter og lugter af det, samt at det længe sidder i hans store skæg.
Hans rygning påvirker mig meget, da jeg for det første ikke er fan, men også at han har lovet at stoppe, hvilket ikke sker. Det har stået på nu af to perioder fordelt over halvandet år. Vi er som familie påvirket, da venner og familie ikke ved noget, jeg skal holde det hemmeligt og føler ofte at jeg er alene med den lille da han hele tiden skal lave nye joints og bruge tid på at ryge dem. Derudover føler jeg også, at jeg skal tage højde for (Læs=planlægge vores liv og hverdag efter) om han nu har fået røget, fordi jeg ikke bryder mig om, den han bliver, når han mangler at ryge.
Vi har en lille baby på 8 måneder, og jeg bryder mig ikke om, at han er i nærheden af babyen, når han lige har røget. Hvordan og hvorledes med skunk og en lille baby hvor man lugter af skunk?
Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal gøre, jeg kan ikke hive ham med til en misbrugskonsulent, men samtidig så er jeg ved at eksplodere indeni af magtesløshed og frygter, at det her kan koste os vores ægteskab.
Hvad skal jeg gøre?
Kære du
Tak for dit brev. Py ha, jeg forstår din følelse af desperation og magtesløshed. Du er godt nok også på overarbejde. Du tager dig af jeres barn, du beskytter barnet mod faderens ubetænksomhed, du planlægger jeres hverdag/behov ud fra faderens behov, som du oven i købet skal holde hemmeligt. Og så skal du bære det hele alene.
Jeg vil sige lidt om skunk og misbrug, lidt tabu-emner i familier og til sidst lidt gode råd til dig.
Skunk er i den stærkeste ende af cannabis. Skunk er en forædlet hamp-plante der har et højt indhold af THC – altså det stof man bliver skæv og tilvænnet af. Når man ryger skunk/cannabis flere dage gange om dagen og har gjort det i ca. 1½ år, så er kroppen tilvænnet stoffet. Det betyder at man skal have lidt mere for at føle sig ”dækket ind” altså ikke føle sig abstinent og man er kronisk påvirket. Det at være konstant påvirket kan have betydning for den måde man er sammen med andre mennesker på, fordi cannabisen lægger en dæmper på alle sansefunktioner. For den der ryger kan det være hjælpsomt, hvis man har brug for at få lukket lidt af for sanseindtrykkene – typisk er det en person med AD/HD fortæller. Men det lukker også ned for andre sanser f.eks. den sociale opmærksomhed – altså der hvor man sanser og forstår et andet menneskes behov, nivellere ind og justere på egne behov. Særligt når man får børn er det vigtigt at kunne tilsidesætte egne behov for at kunne varetage barnets.
Når du ikke bryder dig om den person din mand bliver, når han ikke har røget, er det sandsynligvis fordi han bliver en lille smule abstinent og dermed meget optaget af sine egne følelser. Han bliver måske lettere sur og små-aggressiv, giver andre skyld for at noget ikke fungerer, at han har det skidt eller ikke at kunne overskue situationen. At han er stresset. Måske kan du genkende noget af det. En der bruger cannabis har det med, med tiden, at blive mere indadvendt og selvcentreret.
Jeg tænker, at det at kunne lugte røgen fra jointen i skæg og tøj er nok den mindste del. Det lugter grimt, men påvirker ikke andre. Det er mere det at han er skæv og ikke helt tilstede, at han er optaget af sig selv og hans behov bliver styrende for hele familien, der har konsekvenser.
En af konsekvenserne er at din mands misbrug er en hemmelighed, formentlig fordi du eller han synes det er flovt eller pinligt. Det at et misbrug er en hemmelighed er med til at opretholde tingenes tilstand, så der ikke sker forandring. Og jo længere tid der går, jo værre bliver det. Det bliver sværere at bede om hjælp og det bliver sværere at ”forklare” hvorfor man ikke kan deltage i familiesammenkomster eller hvorfor man kommer alene osv. En ægtefælle har et valg i forhold til det at være en del af det, det har børn ikke. Mange børn vokser desværre op med den bevidsthed, at de ikke må tale om forældres misbrug. De lider derfor både under fraværet af en forældre og at de ikke må lade sig mærke med det. De vokser op i den tro at det er normalt at have hemmeligheder/tabu-emner i familien.
Det vil være ønskeligt for jer alle, at din mand tog et voksent ansvar og tog hånd om sit misbrug – for hans, for din og ikke mindst for barnets skyld. Men det er meget svært at få et andet menneske til at lave forandringer, som de måske ikke engang selv ønsker. Det kan derfor være lettere, at lave forandringer ud fra det man selv ønsker og det man selv har magt over.
Jeg synes du skal bryde tavsheden og hemmeligheden og finde nogen du kan være fortrolig med. Nogen der kan støtte og hjælpe dig. Du skal ikke gå med det her alene længere.
Du kan altid tage kontakt til din kommunes Rusmiddelcenter, hvor der helt sikkert vil være et tilbud til dig som pårørende.
Jeg vil ønske dig mod til forandring.
Bedste hilsener Lone