Spørgsmål i Brevkassen d. 27.2.2019

Madlede ved hashmisbrug

KategoriBedøvende stofferCannabisCBDForbrug eller misbrugHashHHCKrop og sundhedMedicinNysgerrighedPot
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde27 år

Hej. Jeg har røget hash i ca 3 år, da det er det eneste der har taget min kroniske migræne og hovedpine, jeg snart har haft i 20 år. Men jeg synes mit forbrug er begyndt at påvirke mig negativt, særligt det sidste halvår.

 Jeg har madlede ved alt, meget kvalme og tynd mave. Hvis ikke jeg har røget, kaster jeg det op jeg spiser, ligemeget hvor lidt. Hvilket gør jeg ryger mere end jeg har lyst til, så jeg kan spise og det er aldrig såmeget jeg får ned. Har smidt ca 15 kg siden september og jeg kan ikke tåle at tabe mere.

Kan mærke min krop trænger til at spise igen, hvad kan jeg gøre ved det? Og kan jeg gøre mon få styr på det uden at stoppe forbruget helt?

Desuden er min hukommelse virkelig hæmmet, også kortidshukommelsen. Men det kan jeg vel ikke gøre så meget ved, vel?

Mange tak, hilsen den sultne mave

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Først og fremmest vil jeg sige at man jo også kan komme til at fejle andre ting mens man ryger cannabis så jeg vil under alle omstændigheder anbefale at du bliver checket hos din læge snarest. Et så stort vægttab skal man tage alvorligt!!

Konklusionen alle steder når man kigger efter hvad der sker når man indtager cannabis er at det stimulerer appetitten så man kan nemt forledes til at tro at problemet må ligge et andet sted.

Men langt tids brug af cannabis kan hos nogle udvikle sig til kvalme og opkastninger og dermed gøre præcist det modsatte af hvad det gjorde før.

De naturlige cannabinoider kan både fremme og hæmme appetitten og det er nok den effekt som også kan udvikle sig ved langvarigt brug men man ved grundlæggende ikke hvorfor det sker.

Tilstanden kaldes Cannabis hyperemesis syndrom hvor ”hyperemesis” betyde ”kraftig kvalme og opkastning”.

Der er kun en effektiv behandling og det er ophør med cannabisrygning. CBD-olie vil ikke give en løsning fordi CBD sandsynligvis er en del af problemet.

Med hensyn til din hukommelse – så kræver det energi at huske og når du er underernæret som du er nu – så vil din hukommelse lide under det!

Hilsen
Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde18 år

Kæreste med problem

Hej Jeg har en kæreste som ryger hash omkring 3-4 gange om ugen. Han har været en hyppigere bruger og har også prøvet andre stoffer, men det har ikke været ham at forsætte de fleste. Problemet er j...
Dreng / mand15 år

Føler jeg er blevet dum

Hej jeg er en 15 årig dreng der røg hash for cirka 4 dage siden. Men dagene efter har jeg følt mig helt anderledes For det første har jeg det konstant en smule svimmelhed og intet overblik, og så e...
Pige / kvinde48 år

Alt er gået umiddelbart hundene for mig efter jeg kom på suboxone

Hej.hsr været afhængig af herion frs 16 til I tyverne, kom små på misbrugscenter i Aabenraa, og havde er liv hvor jeg vsr aktiv og ku hjælpe min ældre mor med at handle for hende og ordne hus hjem ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4