Kæreste ryger hash

Hej.
Jeg har en rigtig dejlig kæreste som jeg nu har været sammen med i 2 år og boet sammen med i et halvt.
Da jeg mødte ham fortalte han med det samme at han røg hash men dog kun gjordet det en sjælden gang.
Og det var ok med mig, jeg havde flere bekendte der røg hash så selvom jeg selv kun har prøvet at ryge hvad der kan tælles på en hånd så var det alligevel meget normalt at de fleste unge mennesker røg hash en gang imellem. 
Mit problem er så at i løbet af det sidste halve år – det sidste år har eskaleret meget voldsomt han gik fra at ryge maks 4-10 gange i måneden til at begynde og ryge bong og ryge hver dag. Han har et arbejde som han passer dog med lidt flere sygedage end før men stadig moderat. Jeg prøvede at snakke med ham om hans problem for et par måneder siden men det var rigtig svært at overbevise ham om at han havde et problem og han sagde han kunne stoppe når han havde lyst men gerne ville ryge og at det hjalp ham med at slappe af. Efter at have haft dem diskussion et par gange besluttede jeg mig for at lade det ligge da jeg godt kunne se at det ikke ville føre nogen steder og han nok skulle indse det på et tidspunkt. 
Jeg tror hans misbrug bunder i at begge hans forældre har været dødelige syge og den ene nu har fået konstateret kræft for anden gang. Og jeg kan slet ikke forestille mig hvor hårdt det må være altid at være så tæt på at miste sine forældre. Jeg har flere gange foreslået ham at gå til en psykolog netop pga alt den sygdom der er omkring ham specielt nu da jeg også selv er gået hen og er blevet syg. Det kan virkelig ikke være nemt for ham med al den sygdom der konstant er rundt om ham og jeg har så ondt af ham fordi han skal igennem alt dette. 
Han er pt ude af byen et par dage og jeg har her til aften fået et opkald fra ham. 
Han var rigtig ked af det da det var begyndt at gå op for ham hvad han havde gang i og at han havde et problem. Han sagde at han følte at han havde sviget mig og hans familie ved gentagne gange at aflyse mange aftaler pga han hellere ville sidde derhjemme og ryge hash. Han var også rigtig ked af at han havde fået alt for høje forventninger til mig. 
Det med de høje forventninger ligger bag at han i de sidste par måneder har skældt mig meget ud over ikke at have ryddet op/vasket tøj/lavet mad osv da jeg er syg og ikke kan overskue alt for meget. 
Det har også bundet ud i at jeg for nylig var meget tæt på at gå fra ham da det var utroligt psykisk hårdt for mig at blive skældt ud hver dag og hver dag få at vide jeg ikke var god nok osv.
Han indrømmede i dag han synes han havde været rigtig unfair over for mig og da han begyndte at ryge mere og lave mindre forventede at jeg så ville lave det hele imens han spillede computerspil og røg hash og når jeg ikke lavede det hele blev han sur på mig over det og ville ikke indse at det var hans egen skyld at han havde de urealistiske forventninger til mig. 

Jeg er dog rigtig glad for at han i dag har besluttet sig for at stoppe med at ryge hash og at han endelig har indset at det ligeså stille ødelægger hans liv. 
Og så er jeg også utroligt glad for at han har spurgt mig om hjælp til at hjælpe ham ud af misbruget. 
Da jeg vil gøre alt for at hjælpe ham men det ikke er nemt når han normalt ikke vil have hjælp.

Mit spørgsmål er så om hvordan jeg som vidt muligt hjælper ham bedst?
Og hvordan jeg kan få ham overbevist om at det er en god idé at få snakket med en psykolog da
jeg ved at hashen hidtil har været hans hjælpemiddel og har kunnet få ham til at glemme alle de
ting han gik igennem. Og at jeg ikke kan se hvordan han skal kunne komme ud af hans misbrug uden at få hjælp andetsteds fra til at komme igennem sine problemer. 

Jeg vil så også høre om hvordan jeg kommer igennem det når han stopper med at ryge?
Fordi jeg ved at jeg er den eneste person at hans sådan rigtig kan snakke med og idet at vi er så tætte som vi er ved jeg at alle frustrationer osv ved at stoppe kommer til at gå ud over mig og at jeg ender med at blive boksebold for en del igennem denne tid.
Og jeg har intet imod at skulle blive boksebold for disse ting da jeg ved det kun er fordi at han er ved at stoppe men jeg er bare ikke selv den mest psykisk stærke person så hvordan kommer jeg bedst igennem denne periode?

Ja alt i alt vil jeg bare gerne vide hvordan vi begge kommer bedst igennem denne periode og hvordan jeg som kæreste/hans go-to person aller bedst kan hjælpe ham igennem denne tid der nok bliver utrolig hård for os begge.