hvordan stopper jeg??

Hej

Jeg prøvede at ryge første gang som 19årig i forbindelse med et kæresteforhold. Da det gik i vasken fortsatte jeg lidt, efter at ha fundet min egen lejlighed. Jeg mødte hurtigt efter en fyr som synes det var cool og accepterede det. Han røg ikke selv men tog stoffer til fester osv. Det forhold var ikke bygget på kærlighed, og det endte med jeg røg hver dag, og når jeg ser tilbage var det nok fordi jeg ville ignorere mine manglende følelser for denne fyr, fordi det var nemmere og tryggere at leve på den måde.

Vi gik fra hinanden efter en ferie hvor jeg jo så kom til mig selv, og fandt ud af at jeg ikke kunne fortsætte mit liv sådan mere. Jeg følte det stod på stand by, og tænkte at alt helt sikkert ville blive bedre hvis jeg var alene. Men desværre 🙁

-Jo mit liv er blevet bedre uden tvivl, men jeg har bare ikke formået at stoppe med at ryge. Jeg har virkelig forsøgt, men oplevede efter en ferie i sommer at jeg havde det forfærdeligt da jeg kom tilbage til min lejlighed hvor alt bare gav mig lyst til at ryge. Jeg havde det sådan indeni at jeg bare ikke ville, men når jeg ikke havde noget at give mig til brød jeg sammen fordi kampen indeni blev for hård. Så var det nemmere bare at ryge igen.

Så nu ryger jeg igen hver dag. Jeg er bevidst om nogle af de negative konsekvenser ved det, og sikrer mig at være social og lave ting så røgen ikke forhindrer mig i det, men stadig kan jeg jo godt mærke at mit liv (og økonomi) er styret af det lorte hash! Jeg tripper ofte for at komme hjem efter aftaler og skal altid planlægge hvordan og hvorledes så jeg ikke ricikerer ikke at ha noget at ryge på.

Hver morgen når jeg vågner er jeg trist og ked af det og siger til mig selv at nu må jeg godt nok lige tage mig sammen. Der foregår en voldsom diskussion indeni mig i løbet af dagen, og det ender altid med at misbrugeren vinder diskussionen. Jeg kan bare ikke forstå hvordan min mentalitet og motivation kan ændre sig så meget på så kort tid?

Jeg er ved at uddanne mig og kan selv komme til at arbejde med stofmisbrugere engang, og mit eget forbrug modstrider bare så meget det jeg gerne vil i fremtiden og det føles så forkert at være klog på andre ift. dette, men ikke på mig selv! -Misbruget går ikke ud over min uddannelse, jeg følger med og leverer rigtig gode reslutater fordi jeg virkelig brænder for det. Jeg passer også mit arbejde og gør det rigtig godt, og er selvfølgelig aldrig skæv hverken på arbejde, studie eller sammen med venner/familie.  Men jeg ved bare det er forkert, og har virkelig brug for hjælp til at komme ud af det!

Men hvordan? Jeg tør ikke tage kontakt til kommunen, fordi jeg ikke har lyst til at ende som "en sag" – og er også bange for det kan få konsekvenser for mit arbejde som jeg elsker, da jeg jo er ansat ved kommunen?? Min familie vil blive så forfærdeligt skuffet da hash og stoffer ligger så langt fra de værdier jeg er opdraget med. Er bange for konsekvensen hvis jeg fortæller dem det, og det vil jeg aldrig gøre ved jeg.

Jeg vil rigtig gerne gå til psykolog, eller have en professionel støtteperson af en slags som kan hjælpe mig med at finde ud af hvad jeg skal gøre for at stoppe, og hjælpe mig med at handle på det! -Jeg har jo bare ikke penge til selv at betale for den slags pga forbruget.

Hvad skal jeg gøre? Hvem kan hjælpe mig og hvorfor skal det være så svært!!?

Jeg håber du svarer hurtigt for mit liv er igen begyndt at stå på stand by, og jeg er ved at blive skør af at føle mig så fastlåst!!