Hvad er min drivkraft?
Spørgsmål fra26 år
Hej netstof
Jeg prøver at gøre en lang historie kort.
Jeg er nu 26, og har siden 15 års alderen røget hash on/off. Mest on, desværre. Derudover tog jeg rigtig mange stoffer engang, men nu er det f.eks. kun til nytår eller andre store begivenheder det plejer at ske. Det skal dog også være slut med den slags efter dette indlæg. Hash er jeg stadig dybt afhængig af.
Det er sådan at jeg er selvstændig. Jeg har flere ansatte at holde styr på og en skøn skøn kæreste. Jeg har nu røget i ca. 1 år intensivt (efter 2 års pause!!!!). Når jeg skriver intensivt så mener jeg 7-8 joints om dagen alene. Før i tiden var det på bong osv. dette blev jeg dog for langsom af, når jeg skulle passe min virksomhed.
Jeg ved udemærket godt at stoffer, hverken de hårde, hash, smøger, sprut/alkohol, medicin whatever fører noget godt med sig, jeg er en fornuftig mand med en stor skøn familie der intet mangler. Hverken materielt, pengemæssigt, familiemæssigt eller kærligheden. Jeg har det hele og jeg burde bare være taknemmelig og glad. Gang på gang ødelægger jeg det så for mig selv ved at tro jeg godt kan tåle at ryge hash. Jeg ryger intensivt i en længere periode og stopper så herefter op når jeg finder ud af min psyke dør, jeg bliver deprimeret, får lyst til forsvinde fra overfladen og bliver ekstremt agressiv og den slags dumme ting.
Jeg forstår ikke hvor drivkraften i mig kommer fra. Hvordan får jeg lyst til at ryge, når jeg har været stoppet i 2 år og er frisk og i godt numør? Jeg ved jo gang på gang det intet godt fører med sig. Hvordan kan jeg sikre mig at jeg ikke vender tilbage til misbruget igen, når jeg er stoppet?
Jeg har for 3. gang skubbet mine rigtige venner væk, og det er nok for sent at få dem tilbage denne gang. Jeg forstår dem godt. Jeg elsker normalt at være sammen med min familie, men dem har jeg også skubbet fra mig. Min kæreste er træt af mit ynk, og jeg er denne gang meget tættere på undergrunden end jeg hidtil har prøvet.
Jeg er pt. i gang med et rygestop. Jeg er på min anden dag, og jeg sidder allerede og ryster, sveder, er deprimeret, sulten, mine øjne flakker rundt og jeg har den sygeste hovedpine. Inderst inde ved jeg det er psykisk, og sådan er det bare. Derfor har jeg taget fri fra arbejde et par dage, så jeg kan få styr på det her. Jeg fik symptomer på abstinenser bare ved at tænke på jeg skulle til at holde op med at ryge, det er helt ekstremt. Jeg ved jeg kommer clean ud på den anden side, men jeg er bare så bange for at falde i igen. Også selvom der er gået 2-3-4-5 år. Jeg kan ikke finde grunden til at starte igen, men jeg bilder i hvert fald mig selv ind at jeg nyder at ryge hash (indtil jeg er afhængig).
Mvh
En trist idiot
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Når jeg kigger på din mail med det i baghovedet, så er der et par ting som undrer mig: at du kan blive meget aggressiv, at din kæreste bliver træt af dit ynk, at du skubber din rigtige venner væk, og at du begyndte at ryge da du var 15 år.
!5 år er ikke super tidligt for at begynde at ryge, men dog tidligt nok til at jeg tænker at du har måske haft problemer på det tidspunkt i dit liv, som du prøvede at løse eller lægge låg på ved at ryge (desto mere at du tog "rigtig mange stoffer en gang"). Du skriver meget lidt om din barndom/ungdom og dine forældre, og derfor bliver jeg nød til at bruge min fantasi her.