Spørgsmål i Brevkassen d. 28.3.2013

Hjælp til pårørende. Hvornår er nok nok?

KategoriBedøvende stofferCannabisForbrug eller misbrugHashKæresterKærlighedPårørendePotSkunkStoffer og hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde15 år

Kære hvem dette måtte vedrøre,

Jeg har været sammen med min kæreste i 4 år.

Jeg flyttede sammen med ham efter et halvt år – jeg var 27 – og vi var meget forelskede! Jeg rykkede rødderne op i Jylland og kom til København.

Min kæreste spiller musik – så vidste han røg en joint indimellem og det var en del af miljøet – aldrig noget jeg har brugt selv -andet end et par sug til festival en gang om året. Jeg har aldrig haft misbrug tæt ind på kroppen eller kendt til nogen der havde det.

Egentlig ret naivt – fik han mig overbevist om at der ikke var noget problem- da han jointsne omfang tiltog – jeg føler mig så dum i dag at skulle sige at det først rigtigt lige er gået op for mig for ca 4-5 mdr siden hvor galt det egentlig er og at han har et misbrug – og at jeg muligvis er medmisbruger.

Vi har haft det kreative som fælles interesse og snakket og passet rigtig godt sammen – jeg dyrjede dog også en del sport og var en "sund" pige før jeg kom til KBH. Nu ser jeg anderledes på mit liv og vil gerne ændre det. Jeg føler hele min tliværese i lang tid har drejet som at rede forholdet og rede ham – påvirket af depressionlign tilstande og at jeg har skulle ordne alt for 2. Spændende projekter der aldrig er blevet til noget og ting der blev lovet og igen og igen ikke overholdt.

Dyrker ikke sport eller kommer længere frem karrieremæssigt da jeg har for meget at se til herhjemme. Føles som om jeg har løbet et marathon på en dag.

Det hele gik op for mig for en uge siden – og har nu fortalt mine veninder om tingene, ikke min familie endnu – men planlægger det – da jeg ikke plejer at gå med noget så stort for mig selv.

Jeg har ligeledes bedt ham om at komme ud af misbruget på en afvænningssted – og gerne væk fra mig da vores forhold ødelægges hvis jeg skal tage stilling til mere overhovedet. jeg kan ikke "deale" med problemerne mere – de fylder for meget og hænger ikke sammen på arbejdet.

Han vil gerne ud af det og ønsker et andet liv og har gang i hans første psykolog session – dog ikke på afstand af mig og uden brug af medicamenter til at nedtrappe forbruget – ergo er han hjemme hos mig også når afvænningsfasens start begyndes. det kan jeg ikke overskue. (han fipper helt ud)

Hvor kan man finde afvænnigsklinikker hvor man kan kommer væk feks 3 mdr i behandling?

Kan man få tilskud?

Hvad ville du anbefale?

Hvornår er man selv for langt ude? og hvornår skal man forlade en man elsker højt? (men føles efterhnden forkert pga hashen)

Er tiden også svær efter misbruget?

Er i tvivl om det helikopterblik jeg føler jeg har haft er ved at smuldre uden jeg selv ved det.

Pyha – og vil gerne have nogle børn også på et tidspunkt.

Jeg føler mig lidt presset og ved ikke om jeg skal vente.

Vil gerne have lidt af mine gamle sunde livsværdier tilbage.

Kan du give lidt helikopter hjælp – eller nogle råd til mig personligt og til evt. afvænningsteder.

Bedste hilsner

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

Kære 31 årige kvinde

 

Det lyder som om der er sket det for dig, som der er sket for mange andre i et forhold hvor den ene part bruger et rusmiddel jævnligt.

Der er en glidende og ikke særlig tydelig overgang fra at have et rekreativt forbrug af et stof til et egentligt misbrug.

Man kan sige at brugen af et stof er et misbrug når brugen går ud over nogen eller noget. Og man kan sige det er misbrug når det kommer til at styre måden man lever sit liv på og det bliver ”løsningen” på ens problemer.

 

Så din kæreste er gået fra at have et rekreativt forbrug af hash, til at tage det ind i sit liv og lade det fylde og styre hans liv og jeres forhold. Han kan formentlig ikke selv se om det er hashen der er problemet eller om der er andre problemer han forsøger at løse med hashen. Uanset bliver bivirkningerne af hashen tillige et problem, for han er ikke i stand til at tage vare på sig selv og løse sine udfordringer på almindelig vis – som du formentlig ville gøre. Derfor kommer du til at tage vare på jer begge to.

Du er på overarbejde, bliver overbelastet og lige meget hjælper det.

Den overgang er også en glidende overgang og derfor ser du det ikke klart i starten.

 

Når mennesker skal lave grundlæggende forandringer i sit liv, f.eks. lægge en dårlig vane fra sig, så er det allervigtigste at man selv er indstillet på at det er det man vil. Hvis man gør det for andres skyld, er man muligvis i dilemma med sin beslutning og det bliver rigtig svært.

Formentlig er det derfor han flipper ud. Hashabstinenser er fysisk set ikke værre end en gang influenza i 5 – 10 dage. Det er uro, rastløshed, sveder og en masse tid man ikke ved hvad man skal bruge til. Hashabstinenser er ikke farlige for helbredet.

Det er en rigtig god ide at tænke at der er noget andet man hellere vil. Tænke positivt fremadrettet. F.eks. at din kæreste vælger et liv med dig i stedet for at ryge hash.

 

Det at ændre på et misbrugsmønster er en proces, som man ikke helt kan vide hvornår den er slut og hvornår man ikke længere kan forvente tilbagefald. Det er derfor ikke nødvendigvis et afsluttet kapitel efter 3 måneder i døgnbehandling.

Døgnbehandling bruge sjældent til afvænning af hash, men det kan forekomme, særligt når det er ganske unge mennesker.

 

Der findes misbrugs-døgnbehandlingsinstitutioner over hele landet og det koster som regel mellem kr. 25.000 og 50.000 om måneden. Du kan søge efter dem på nettet.

Misbrugscentrene i de enkelte kommuner vurderer, visiterer og betaler.

Hvis man som borger tager i døgnbehandling uden visitation fra et misbrugscenter, betaler man selv.

 

De fleste har stor succes med ambulant behandling – samtaler hos en psykolog eller behandler, fordi man skaber forandring i det miljø man laver i.

 

Jeg vil mene at du som kæreste også har mulighed for at få et samtaletilbud i misbrugscentret. Det kan måske hjælpe dig i dit dilemma.

 

Hvis jeg skal give dig et par gode råd synes jeg du skal beslutte dig for hvor meget og hvor længe du vil være med i et parforhold med hash.  

Jeg synes du skal beslutte dig for at leve efter de livsværdier som du værdsætter og som giver dig mening. De værdier bliver særlig vigtige når man får børn.

 

Held og lykke til dig i din proces.

 

Bedste hilsner

Lone  

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Måske psykose

Hej brevkasse, jeg har røget cirka 5 gange i hele mit liv med langt tid mellem hver gang, her for 5 dage siden tog jeg et par sug af en joint og nu føler jeg stadig rusen bare mildere, jeg får tit ...
Pige / kvinde17 år

puff

jeg ville spørge om det ville være muligt at tage en puff med thc i når man rejser? ...
Dreng / mand20 år

hashmisbrug

Hej, jeg var sammen en pige i 3 uger ,hun elskede mig og jeg elskede også hende ,men jeg vidste også ik at hun har et hashmisbrug ,altså hun ryger hver dag om aftenen fordi hun siger at jeg kan ikk...
Se flere spørgsmål >