Hej Eric. Jeg er en kvinde på 24 år der siden jeg var 16 dagligt har røget hash. Kun afbrudt 2 år da jeg fik min søn. Jeg begyndte så igen for et års tid siden da hverdagen var træls og forholdet til min søns far ikke fungerede.. Nu har jeg bøvlet i en længere periode med at få min kæreste smidt ud.. Og det er endelig lykkedes.. Troede jeg ville skære drastisk ned på mit misbrug når han var flyttet.. Men sandheden er at det er blevet meget værre.. Føler ikke jeg kender mig selv mere.. Jeg ved at F ikke skal være her mere og det føles rigtig men hvordan jeg holder ved min beslutning og får skåret drastisk ned på mit rygen , så kommer jeg ikke videre i mit liv.. Og min søn fortjener en mor med masser a overskud der ikk bar ser frem til senge tid så nu kan krybe ned i kælderen … Jeg mangler hjælp og rådgivning til hvordan jeg kan arbejde med mig selv.. Mvh den fortvivlede…
Hej med dig
Der er mange ting i din mail, og jeg vil prøve at besvare de fleste…uden at mit svar bliver til en afhandling.
For det første, hvis du har kunnet lade være med at ryge hash i to år, så er der gode grunde til at tro at du godt kan stoppe igen uden store problemer, når du føler dig parat til det. I øvrigt vil jeg gerne skrive at det er rigtig godt at du holdte sådan en lang pause da du fik din søn.
Og ja, du har ret i at din søn fortjener at have en mor som ikke nødvendigvis har masser af overskud hele tiden (der er ikke nogen som har det), men som i det mindste ikke ser frem til hvornår hun får mulighed for at ryge et joint når hun er sammen med ham. Det kan børn mærke. Ikke helt præcist hvad det drejer sig om, men at deres mor eller far ikke er rigtig nærværende.
Nu ift at du er kommet til at opføre dig på en anden måde end det du regnede med, efter at du har smidt din kæreste ud, så er det sådan at man ikke kender sig selv så godt når man er 24 år. Det kommer man faktisk aldrig helt. Jeg kan f. eks. fortælle dig at jeg bliver ofte overrasket over mine egne følelser og reaktioner, selv om jeg er over 50 år og har, som psykolog, brugt meget tid på at kigge på mig selv. Så, du skal ikke tage det som et problem at du "føler at du ikke kender dig selv". Det er helt normalt. Du skal lære at lytte til dig selv og så forholde dig til det du mærker.
Hvis din hashrygning er blevet større efter at du har smidt sin søns far ud, kan det måske skyldes at du synes at det er svært at være alenemor, eller måske at du synes at det er svært at være alene. Det kan også skyldes at du har brugt mange kræfter for at få ham ud og at du nu mærker at det har slidt på dig. I det hele taget, tænker jeg at der må være følelser som må være hårde at bære og at hashrygningen hjælper dig med at holde dem på et fornuftigt niveau.
Selve det at stoppe med at ryge hash er for de fleste forholdsvis nemt. I bund og grund skal man sige til sig selv "nu er det nu" og så holde fast ved den beslutning i måske1, ofte 2 og højst 3 uger. Efter den tid er abstinenserne og trangen væk og så ser man på det på en helt anden måde. Hvis du får svært ved at sove når du stopper, kan du måske tale med din læge om det.
Man kan finde det følgende selvhjælpsprogram på nettet www.knowcannabis.org.uk/selfhelp.htm . Nogle personer har sagt til mig at det har været en god hjælp.
Men, som sagt, at holde op med at ryge hash er ofte det mindste. Når man har gjort det, skal man lære at forholde sig til sine følelser og tanker…og så skal man lære at finde andre metoder for at få et pusterum eller lægge afstand til problemer når man ikke kan rumme dem længere….og det kræver et stykke arbejde. Som psykolog tænker jeg selvfølgeligt at det er en god idé at snakke med en psykolog om det, men andre faggrupper kan være lige så gode. Hvis du kan mærke at det er det du har brug for, så prøv at se om der ikke findes en eller anden form for støtte at hente i din kommune. Mange kommuner vil gerne gøre rigtig meget for at hjælpe en ung alenemor.
Jeg håber at mit svar kan hjælpe dig lidt. Du er velkommen til at skrive hvis du er i tvivl eller har andre spørgsmål.
Held og lykke med at stoppe hashrygningen samt komme i gang med dit nye liv.
Eric