Spørgsmål i Brevkassen d. 26.9.2012

Hash Vs Alcohol

KategoriAlkoholCannabisFeststofferHashKonkrete bekymringerKrop og sundhedNysgerrighedPotSkunkTHC
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraDreng / mand

Hej, 

Jeg er En Dreng På 15år, Jeg Ved Godt At Det ikke er sundt at ryge hash når man er under 18 år. men så tænkte jeg om alochol er lige så usundt som hash Hvis du er under 18? f.eks. Har jeg Røget Meget Hash Under Hele sommer ferien, men skulle jeg havde drukket i stedet ? 

-DeeDee

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej DeeDee 

Det kan jeg nok ikke svare på uden at have så mange forbehold at det bliver meningsløst. Begge stoffer har nogle gode og dårlige sider og jo yngre man er, jo flere dårlige sider er der. Alkohol kan give hjerneskader og stort forbrug giver problemer i forhold til at kunne passe skole fordi man tænker og husker dårligt – der ud over bliver man fysisk svækket men det mærker man ikke så meget når man er 15. Jeg kunne jo skrive en hel masse om at du slet ikke må købe alkohol og derfor skal holde dig fra det. Det er faktisk også rigtigt men hjælper jo nok ikke så meget. Jeg kan sige at man i hvert fald ikke bør drikke mere end 2 gange om måneden hvis man ikke skal miste for meget mentalt på det. Der er så en masse der drikker meget mere men de har faktisk også konsekvenser som de ville mærke hvis de skar ned.  

Med hensyn til hash så er skaderne noget anderledes. Det er lige så usundt som tobak og kan give lungeproblemer på længere sigt. Hash kan også medføre at man mister motivationen til at gøre noget og bliver ude af stand til at lære noget. Det er heldigvis noget der kan forsvinde men det kræver at man holder op og der går et rimeligt langt stykke tid inden man kommer helt på plads igen. Nogle kan også opleve at de bliver paranoide og føler at andre forfølger dem eller kan blive psykotiske i kortere eller længere tid – hvis du læser nogle af de andre spørgsmål vil du kunne se hvad der kan ske. Dem der er i risiko for at få skizofreni kan få det udløst af hash.

Så på spørgsmålet om hvad der er sundest så må jeg give op – der er ikke tale om sundhed på nogen måde men da der jo er rigtigt mange der gør det så er der jo andre effekter som man går efter.  

Det mindst usunde er:

– At lade være med at blande ting og ikke drikke eller ryge så ofte og ikke mere end højst 1-2 gange om måneden. Der er jo ingen lov om at man skal være påvirket 2 dage om ugen fra man er 13 til man er 25. Det er der man udvikler sin hjerne til at blive voksen og det er ret synd synes jeg, at smadre den lige dér.

– At spise og sove ordentligt efter. Man kan opfatte det som at man har givet sin hjerne et maratonløb og den er slidt og træt efter som man ville være i sine muskler efter et løb. 

 

Hilsen

Henrik 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde50 år

passiv rygning

Hej Jeg arbejder på et plejecenter, hvor en beboer ryger hash, han skal lufter ud inden jeg kommer der ind, men tit lugter det også på gangen, skal jeg være nervøs for at jeg kan teste positiv, hvi...
Dreng / mand50 år

Hvad ryger min overbo?

Hej, Jeg har en terrasse og min overbo (psykisk syg) har et vindue med skodder foran. Tidligere har jeg informeret hende, at jeg ikke vil have at hun ryger cannabis i vinduet pga. lugten på min ter...
Pige / kvinde12 år

Måske afhængig?

Hej, jeg er pige på 12 år og jeg tror jeg er afhængig af stoffer. Jeg tager både coke, heroin og ryger hash. Jeg gør det hver dag. Jeg cutter meget og er hele tiden på psykiatrisk. Jeg er også anbr...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Sommerferie: Næste chat er torsdag 8. august :)

Læs mere >