HASH – Bekymret for min bedste veninde

HJÆLP! Jeg har ekstremt brug for hjælp! Jeg frygter at min veninde er på dårlig kurs, hvad angår hash. Jeg har undersøgt abstinenserne, hvad angår et hashforbrug, og hun har både dårligere hukommelse, søvnbesvær og restløshed at kæmpe med. 

Vi har været bedste venner i over 1½ år, og har fortalt hinanden alt – og jeg mener ALT – om os selv. Hun ved hun kan stole på mig og omvendt. Men på det seneste er hun begyndt at opføre sig underligt, som om jeg ikke betyder samme mængde for hende som jeg gjorde tidligere. Jeg har oplevet at hun ikke kontakter mig så tit som hun altid har gjort, og når vi så endelig snakker siger hun ikke meget. Jeg har endda oplevet at hun har løget om sin færden.

Min veninde, er en pige med visse problemer, som jeg ser det. Hendes far har slået hende før i tiden og hun kan spontant finde på at begynde at græde, hvis man hæver stemmen overfor hende. Hun er en følelsesmæssig ustabil pige, med mange tanker og idéer, ting som jeg altid har fundet utrolig motiverende for at være hendes ven. Jeg oplever til tider at hun er én person i mit selskab, og så forandre hun sig til en helt anden i selskab med andre (uden at have røget). Hun har også temmelig store humørsvingninger fra tid til anden (uden at have røget), men har altid oplevet at hun har undskyldt for sin opførsel. 

Jeg ved at hun tidligere har prøvet hash, men ikke hvor meget. Hun har dog ikke talt så meget om det, da det ikke har spillet en større rolle. 

Som det ses er hun en relativt svag pige, og hun har flere gange tilstået at hun prøver at tilpasse sig den enkelte situation i forhold til, hvem personerne omkring hende er. 

Den egentlige problemstilling her er, at hun på det seneste er begyndt at hænge mere og mere ud med folk, der har en historie med at misbruge hash, eller i det hele taget bruger det ofte. Hun har sagt til mig, at jeg er hendes eneste ven, men omtaler stadigvæk disse folk som hendes "venner og veninder". Det bekymre mig dybt at hun vælger disse ordvalg. Hun fortalte mig om en oplevelse hun havde for nyligt, der rystede mig dybt. Hun skal snart på udvekslingsophold i Holland (af alle steder:_( ) og har lige fået lejlighed sammen med dem hun skal af sted med. De to andre har begge en historie med at ryge hash i større mængder, men jeg vil ikke anse nogle af dem som værende afhængige. Den ene forslog at de tog til staden for at fejre det, og selvom min veninde var betænkelig og gentagene gange tænkte over, hvad jeg havde sagt til hende om emnet, valgte hun alligevel at tage med. Da de sad og røg blev hun pludselig lammet fra top til tå og kunne kun føle sine øjne, sin næse og sin mund. Hun bad de to andre om hjælp, men de gjorde ikke yderligere for hende. Så hun blev nødt til at ringe til en af sine venner, da hun var bange for at ringe til mig (har det skidt med at hun er bange for at bede mig om hjælp). Han kom og hentede hende, og fik hende hjem i sikkerhed. Her kastede hun op og græd, var ude af stand til at styre sine følelser og sin krop. Hun har siden fortalt mig, at det var den værste oplevelse hun nogensinde har prøvet. Dette skete for lidt over en uge siden. Jeg troede at hun havde fået en lærestreg og hun sagde understregede at det havde hun i hvert fald (løgn nummer 1). For få dage senere fortalte hun mig at hun havde været hos én af sine såkaldte "venner" sammen med nogle andre folk, og de var begyndt at ryge hash. Hun sagde at hun havde været hos en veninde (altså løgn nummer 2). Igen røg hun, og kom ikke i seng den nat. Hun fortalte at hun havde kysset med sin "ven", og at hun ikke var stolt af det, da han allerede havde en kæreste, men "hvad kan man gøre", som hun selv sagde. Da jeg foreslog hende at hun kunne lade være med at ryge blev hun mindre sur på mig. Jeg ved at det kun har fundet sted to gange, efter hvad jeg har hørt, men jeg er simpelthen så bekymret for at hun ikke kan håndtere brugen af det. Jeg er nu begyndt at være oprigtig bekymret for hendes færden i de omgangskredse. 

Hun har sagt, at hun er nysgerrig, hvad angår den "dårlige" side af livet (som hun selv sagde det). Jeg protesterede højlydt over for denne kommentar, og frygter nu, at det kan være medvirkende til, at hun ikke har lyst til at tale med mig om det. Jeg har gentagende gange forsøgt at åbne for emnet, men hun bliver sur hver gang jeg prøver på det. Det virker som om at hun prøvet at skjule noget fra mig. Vi har altid kunnet snakke om alt, uden nogen problemer. Det har ændret sig efter hun begyndte på alt dette her. Hun har selv udtalt at hun har svært ved at forholde sig i ro, og søger hele tiden ud af huset og sammen med sine "venner". Det bekymre mig dybt at hun, værende en svag pige af sind, stadig ryger det, selv efter en SÅ slem oplevelse som den hun havde. 

Hun kender mine synspunkter og jeg har muligvis kommet til at prædike lidt for hende, men jeg har gjort alt for at oplyse hende og udvise min bekymring, uden at diktere hendes liv. Hun ser det som et personligt angreb, hver gang jeg bevæger mig ind på emnet. 

Jeg føler mig magtesløs og ude af stand til at hjælp hende med at blive på ret køl. Jeg har selv set, hvad konsekvenserne kan være af hashmisbrug, både for én selv og andre (så som børn), og jeg er derfor en stærk modstander af det. Jeg er derfor ved at gå i spåner over hendes opførsel, da jeg ikke ville kune holde ud at se hende i en sådan situation. Det er begyndt at have en indflydelse på mit liv, da jeg har så mange ting jeg gerne vil sige, men er bange for at komme til at prædike over for hende, og det ved jeg ikke virker. Men det har en stor indflydelse at jeg føler at jeg er ved at miste hende – hun er som en søster for mig, og hun siger jeg er den bror hun aldrig fik. Jeg tuder mig i søvn hver aften, over at se den forandring hun har gennemlevet på grund af dette her. Jeg kan snart ikke klare det mere. Hvad skal jeg gøre? Jeg kan slet ikke tænke klart, så desperat er jeg.

 

Håber der er nogen der kan hjælpe…