Forfølgelsesvanvid
Spørgsmål fraPige / kvinde30 år
Jeg er pårørende til en mand, som for snart 6 måneder siden stoppede med alle former for rusmidler. Han havde et stort forbrug af hash, coke, amfetamin og alkohol i i ca 5-10 år. Da han stoppede var han begyndt at få en følelse af forfølgelse og overvågning, som sikkert var startet før han stoppede med rusmidlerne, men er ikke helt sikker, for det bemærkede jeg ikke på det tidspunkt
For ca. 6 måneder siden, begyndte hans paranoia og det er kun blevet værre siden. Han er konstant optaget af tankerne om at blive forfuldt og overvåget, af folk som vil ham ondt. Jeg bemærker at han blander en del fantasi sammen med virkeligheden, og at han selv er meget overbevist om at det sandt. Tankerne handler også om mig, og om at jeg skulle være blevet gjort ondt, men han mener at jeg lyver for ham, når jeg siger at jeg ikke er blevet gjort ondt. Han kommer op med flere scenerier, som jeg kan garantere ham for ikke er sande. Men han nægter at tro på mig.
Mit spørgsmål her er om han har taget skade, og på en måde er blevet skitzofren, af at indetage rusmidler? Han har ikke rørt andet end alkohol få gange i de sidste 6 måneder. Bliver han nogensinde normalt oven i hovedet igen og vil han lægge disse tanker bag sig? Hvor længe kan der gå før man bliver nogenlunde sig selv igen?
Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium
Hej
Tak fordi du skriver hertil med dit spørgsmål[MLH(1] . Det er nogle svære dilemmaer, som både handler om det han gør ved dig, og sig selv! Jeg læser også et ønske fra dig, om at han skal få det bedre.
Du skriver selv, at dette måske startede før han stoppede med sit misbrug, og gad vide om han i en periode har brugt rusmidlerne til at holde styr på det paranoide?
Det korte svar til dit spørgsmål er ja!
Nogle mennesker kan tage permanent skade og udvikle psykiske sygdom når de har taget stoffer! Om det er skizofreni, kan jeg ikke svare på. Ej heller om han nogensinde bliver ”normal”, men med kvalificeret hjælp, han kan lærer at navigere i livet med de udfordringer det indeholder og måske også få et godt liv.
Det kræver dog at han/ I skal kontakte egen læge, som kan henvise til psykiatrien.
Det er vigtigt at du får lov til at deltage i lægesamtalerne for at kunne hjælpe med adskille fantasi og virkelighed, så lægen får det bedst mulige afsæt til at hjælpe.
Det bliver formodentlig en svær snak at tage med ham, men den er vigtig. Specielt hvis han ikke selv oplever det som et problem i hverdagen.
Jeg håber at I sammen finder ud af det, og bruger tiden og jeres samtaler til at lærer hinanden at kende der hvor I står i dag i livet.
De bedste hilsner
Løkke.