Hej 🙂
Jeg er en pige på 16 år, med en veninde der er begyndt at ryge hash.
Jeg har kendt min veninde siden jeg var 3, og vi har altid været en del af hinandens liv, nærmest som familie.
Her på det seneste er hun begyndt at komme i et dårligt selvskab. Alkohol, hash osv. er omdrejningspunktet når de er sammen, og det virker udadtil som om at det er det eneste venskabet handler om. I sær hash er begyndt at blive et stort problem og det begkymrer mig meget.
Jeg tog en samtale med min veninde da jeg her på det seneste har set og hørt at hun er begyndt at ryge meget hash.. Jeg prøvede at tale hende til fornuft og få hende til at se hvad hun ødelægger, da det både går ud over familie forhold samt hendes karakterer. Men hun nægtede at hun var afhængig, og kom mest af alt kun med dårlige argumenter for hvorfor hun synes det er en god idé at spilde sin tid på hash. Det virker på mig som om at hun kun gør for at være med i den gruppe hun er i. De gør det, og for at hun kan være med i den gruppe gør hun det samme, da hun er den lille og den uerfarne. Jeg tror hun føler at det er lettere bare at følge med flokken. Men dette erkender hun selvfølgelig ikke.
Da jeg talte med hendes lød hun mest af alt som en dum teenager, der ikke forstod alvoren i noget som helst. Hun ville bare have det "sjovt" og det skulle være nu. Hun virkede mest af alt som en der havde røget alt for meget. Jeg kunne nærmest ikke kende hende.. Og denne negative udvikling er gået alt for stærkt.
Jeg står nu i et dilemma. Jeg har fortalt det til min mor, som også er rigtig gode veninder med min venindes mor. Vi er nærmest som familie. Vi ved ikke hvad vi skal gøre, da vi helst ikke ser hendes forbrug af hash bliver større eller at hun bliver afhænigig – som hun allerede er godt på vej til.
Vi ved ikke om vi skal fortælle det til hendes mor, og risikerer at hele situationen bliver enddu værre end den allerede er (det skal siges at de ikke har et særligt godt forhold,og næsten altid er oppe at skændes, samt at moren ikke ved noget om hendes forbrug af hash), om vi skal lade være med at gøre noget (forsøge at observere om det bliver værre) og krydse vores fingre for at det ikke udvikler sig eller om vi skal tage en alvorssnak med hende.. – hvilket jeg allerede har gjort.. Men bare virkede til at det fløj ind af det ene ører og ud af det andet..
Vi føler os meget magtesløse, og har utrolig svært ved at se en løsning på det..
Håber du kan hjælpe…
Mvh.
Kære Veninde
Tak for dit brev.
Når unge vælger at være en del af en gruppe der ryger hash, er det ofte fordi det er det der giver bedst mening for den unge her og nu.
For din veninde, kunne det være at få følelsen af at være accepteret i en gruppe – et socialt fællesskab, hvor hun måske får en særlig status som den lille modige eller andet. Det kan også være fordi hun synes det er spændende, det føles godt i kroppen og hun slipper for at mærke skænderierne med mor. Hun ser helt sikkert ikke de samme risici som du gør, fordi hun er en del af det og ikke ser det udefra som du gør.
Det betyder at din venindes oplevelser og den følelse hun får i kroppen, slet ikke stemmer med dine iagttagelser og kloge ord om mulig afhængighed, familierelationer, skolekarakter og ægte venskaber.
Jeg er slet ikke i tvivl om at din mor skal tale med venindens mor og indvi hende i jeres bekymring. Måske har moderen allerede en bekymring som er svær at dele med andre. Jeg tænker at det er den bedste hjælp I kan give din veninde. Også selvom hun ikke vil bryde sig om det i første omgang, så er hun ganske ung og forældrene har ansvar for hendes trivsel.
I kunne kontakte SSP, det lokale rusmiddelcenter eller en anden fortrolig professionel voksen der kan hjælpe jer og din veninde bedst muligt i den konkrete situation.
Jeg synes du er en supergod veninde som allerede har handlet meget klogt.
Jeg håber det bedste for jer alle.
Bedste hilsner
Lone