Hej.
Jeg er en pige på 18 år, som går og er oprigtig frustreret. Jeg har en søster på 20 og vi bor begge hjemme ved vores forældre. Vi har en helt almindelig familie og har det godt. Min søster er i familien kendt som den strukturede og hende som har styr på det hele, mens jeg er hende den lidt mere spontane. Vi er totalt modsætninger. Da vi var yngre blev jeg udsat for mobning af hende. Jeg blev kaldt klamme luder, homo, fede og andre grimme ting, hvilket har skadet min selvtillid meget. Det skal lige siges at min søster har gigt, og derfor er blevet beskyttet meget af mine forældre. Jeg har også nogle gange i vrede kaldt hende grimme ting igen, fordi jeg ikke kunne klare det. Nu er vi jo begge blevet meget ældre og man burde tro at alt dette ville være stoppet. Men nej. Hver dag bliver jeg nedgjort af hende, hun griner af mig på en hånende måde, fortæller mig at det jeg spiser feder ekstremt meget, truer med at fortælle nogle af mine private ting videre til vores forældre. Hun har sågar læst min dagbog. Andre gange er hun super sød, vi kan snakke om tingene, men pludselig slår hun over og skælder mig ud. Tit påtager hun sig også en moder-agtig rolle, kommer ind på mit værelse og siger jeg skal rydde op osv. Jeg bliver vred. Mine forældre mener at hun skal beskyttes, fordi hun er ikke ligeså "stærk" som mig, så derfor skal jeg bukke af for de ting der bliver sagt og jeg skal være den modne og stærke. Jeg har prøvet det i noget tid, men nogle gange sker det at jeg får nogle forfærdelige vredesanfald, som næsten ikke er til at styre. Det er når hun siger noget til mig og bliver ved og ved. Så går jeg nogle gange amok. Jeg bliver helt bange for mig selv. Jeg har prøvet at snakke med mine forældre om det, men de siger at jeg er stærk og nok skal klare det, for hun flytter jo hjemmefra indefor det næste år. De lytter ikke til det jeg siger. Min mor er også træt af mig og min søsters skænderier, derfor vil hun slet ikke høre på hvad vi kommer og siger til hende om vores skænderier. Hvad skal jeg gøre?
Mvh. Kaja.