Spørgsmål i Brevkassen d. 24.9.2012

Vrede

KategoriAndre stofferTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde

Hej.
 
Jeg er en pige på 18 år, som går og er oprigtig frustreret. Jeg har en søster på 20 og vi bor begge hjemme ved vores forældre. Vi har en helt almindelig familie og har det godt. Min søster er i familien kendt som den strukturede og hende som har styr på det hele, mens jeg er hende den lidt mere spontane. Vi er totalt modsætninger. Da vi var yngre blev jeg udsat for mobning af hende. Jeg blev kaldt klamme luder, homo, fede og andre grimme ting, hvilket har skadet min selvtillid meget. Det skal lige siges at min søster har gigt, og derfor er blevet beskyttet meget af mine forældre. Jeg har også nogle gange i vrede kaldt hende grimme ting igen, fordi jeg ikke kunne klare det. Nu er vi jo begge blevet meget ældre og man burde tro at alt dette ville være stoppet. Men nej. Hver dag bliver jeg nedgjort af hende, hun griner af mig på en hånende måde, fortæller mig at det jeg spiser feder ekstremt meget, truer med at fortælle nogle af mine private ting videre til vores forældre. Hun har sågar læst min dagbog. Andre gange er hun super sød, vi kan snakke om tingene, men pludselig slår hun over og skælder mig ud. Tit påtager hun sig også en moder-agtig rolle, kommer ind på mit værelse og siger jeg skal rydde op osv. Jeg bliver vred. Mine forældre mener at hun skal beskyttes, fordi hun er ikke ligeså "stærk" som mig, så derfor skal jeg bukke af for de ting der bliver sagt og jeg skal være den modne og stærke. Jeg har prøvet det i noget tid, men nogle gange sker det at jeg får nogle forfærdelige vredesanfald, som næsten ikke er til at styre. Det er når hun siger noget til mig og bliver ved og ved. Så går jeg nogle gange amok. Jeg bliver helt bange for mig selv. Jeg har prøvet at snakke med mine forældre om det, men de siger at jeg er stærk og nok skal klare det, for hun flytter jo hjemmefra indefor det næste år. De lytter ikke til det jeg siger. Min mor er også træt af mig og min søsters skænderier, derfor vil hun slet ikke høre på hvad vi kommer og siger til hende om vores skænderier. Hvad skal jeg gøre?
 
Mvh. Kaja.

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej Kaja
Det lyder da rigtigt svært, at være dig! I familier hvor et af børnene har kronisk sygdom, kommer dette ofte til at fylde meget i familien og man kan komme til at være så opmærksom på det barn med sygdom, at man kommer til at overse, overvurdere det/ de andre børn. Det lyder ikke rimeligt at du skal finde dig i den opførsel fra din søster og formentligt opfører hun sig sådan fordi hun selv har det svært. At man selv har det svært skal dog ikke bruges som undskyldning til at behandle andre dårligt, men til selv at få hjælp. 
 
Jeg synes du skal vise dine forældre dit brev og mit svar, så de forstår hvor alvorligt det er for dig og fordi jeg vil foreslå at i som familie henvender jer til Gigtforeningen og hører om de kan hjælpe jer. Jeg mener de har psykologer og forskellige andre rådgivere, der må kende til sådanne problemstillinger. Det håber jeg lykkes for dig, hvis ikke synes jeg du skal henvende dig på en ungdomsrådgivning og få deres hjælp til at hjælpe dig og din søster så I kan få et ordentligt forhold til hinanden.
Mange hilsner Silas
 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

stofmisbrug hos unge – projektopgave

Vi er to elever fra Fredensborg skole Vilhelmsro, der gerne vil stille nogle spørgsmål. Vores overemne er “Udfordringer i det senmoderne samfund” og vores emne er således “Stofmis...
Dreng / mand14 år

Projektuge – Misbrug og afhængighed

Hej Vi er to drenge fra 8. årgang virupskolen, som har projektuge i uge 11. Vi vil gerne stille dig et spørgsmålsark, fra den 11. marts til den 15. marts, hvis det er muligt. Vi arbejder om “...
Pige / kvinde40 år

Oxycondon

Hej Er så fortvivlet og på randen til at blive skør i hovedet af at tænke mig gul og blå, for at finde på løsninger som virker. Min man er i behandling på CSU for misbrug af Oxycondon. Han lyver om...
Se flere spørgsmål >