I mange år har jeg haft smerter som følger af en del skader, herunder knæ, ankel, skulder og ikke mindst ryg, jeg har derfor siden jeg var 15 faktisk været på stærk smertestillende
Nu er jeg nået dertil at jeg vil ud af det, dels fordi at trods smertestillende så har jeg stadig smerter og dernæst fordi jeg nu er begyndt at få abstinenser når der kun lige er gået de 8 timer siden sidst jeg har taget til jeg skal tage igen, jeg får medicin x 3 dagligt
Jeg har dog et problem, eller flere måske, forbruget har taget overhånd forstået på den måde at jeg nogle dage tager ekstra smertestillende fordi jeg sover dårligt pga smerter, men det tager ikke smerterne, det er derfor blevet en psykisk afhængighed
Min læge vil ligge en udtrapningsplan men jeg er bange for dels at jeg vil få mere ondt, det vides jo ikke, og at jeg vil kollapse psykisk hvilket jeg har svært ved at overskue. Dernæst er jeg bange for at jeg psykisk vil blive ustabil så jeg vil være uudholdelig at være i nærheden af hvis jeg får abstinenser af udtrapningen
Hvad vil jeg kunne gøre for dels at tage hensyn til en ødelagt krop der gør ondt, et sind der har været fyldt op og en frygt for at det ikke går som jeg vil?
Hej
Da du har været på stærk smertestillende medicin i 15 år, vil der helt sikkert komme en reaktion fra din krop, derfor er en nedtrapningsplan en god ide så kroppen langsomt bliver afgiftet og du får færrest mulige gener.
Når det så er sagt så kan de være forbundet med store fysiske og psykiske udfordringer fordi vi taler om mange mange år med indtag af smertestillende medicin.
Mht. din krop, der har en del skader som du beskriver, vil jeg henvende mig til en fysioterapeut og om muligt, få hjælp til at få nogle øvelser, der måske kan afhjælpe de smerter der vil opstå når du ikke er smertedækket mere.
Endvidere vil jeg foreslå at du kontakter dit lokale rusmiddelcenter eller en psykolog for at få støtte samtaler i forhold til de psykiske udfordringer du kommer til at stå overfor under og efter nedtrapningen.
Held og lykke og de bedste ønsker herfra.
Mvh
Morten