Spørgsmål i Brevkassen d. 24.9.2012

tomhed, ensomhed og …

KategoriAndre stofferEnsomhedKæresterPårørendeTraumerTrivsel i hverdagen
Se svar
kommentar

Spørgsmål fra

Hej jeg har søgt på brevkasser og fandt jeres, derfor vil jeg nu skrive om mit " problem"

jeg føler mig utrolig alene og ensom inde i min krop, mere direkte kan jeg ikke beskrive det, jeg bor alene med min datter som bliver 18 år næste måned og det er også fint nok, hun har sit og trives og er en glad pige… men men for 6 år siden kom jeg ud af et voldeligt forhold og har på de 3 år kun haft 3 korte forhold på max 8 uger, jeg tør ikke binde mig og efter 8 uger løber jeg surt i et forhold og vælger så manden fra nu har jeg været helt uden forhold i et år nu og det er også fint nok, men nu kan jeg virkelig mærke at jeg mangler kærlighed, ømhed, tryghed og en ven, ikke at jeg ikke har venner, jo bestemt men jeg er så bange for at alle mænd er som ham jeg havde for 6 år siden, hvilket gør at jeg hele tiden bilder mig selv ind at jeg har det godt som single, det har jeg da også men hvis jeg aldrig tør binde mig igen, jeg ved selv at jeg bevidst leder efter fejl hos en mand, så jeg med god samvittighed kan smide ham væk igen, men alligevel kan jeg mærke , også fordi min datter nu har sit eget liv og jeg er meegt alene virkelig er i underskud hvad ang, kærlighed, jeg tager på job hver dag, men tager så hjem efter job og isolerer mig i mit hjem, igen tror jeg at det er det jeg helst vil, hvad pokker kan jeg gøre for at bryde den onde cirkel jeg har puttet mig selv i, hvordan kan jeg møde en som jeg tør binde mig til, jeg tager mig selv i at være let til tårer hvis jeg høre stille musik så føler jeg mig endnu mere ensom… håber der er løsning for mig. hilsen den ensomme

Svar fra psykolog Eric Allouche

Hej med dig

Man kan betragte det problem du beskriver fra forskellige vinkler.

Man kan se det som et ”trauma” problem, hvor årsagen til problemet er den dårlige oplevelse du har haft med den kæreste som var voldelig.

Du skriver at du er bange for at alle mænd er ligesom ham, men jeg har svært at tro, at du virkelig frygter det og jeg kan ikke forestille mig andet end at du ved at det ikke er sådan..langt fra det! Mænd kan være irriterende og måske ligefrem truende (det kan kvinder også), men min erfaring er at kun de færreste er voldelige.

Så, er det ikke snarere at du frygter, med gode grunde, at det problem kunne gentage sig… hvilket ikke er det samme som at frygte at alle mænd er mere eller mindre voldelige. 

Man kan se det som et praktisk problem à la ” hvordan kunne du møde en mand du kunne være glad for?”.

Når man tager i betragtning at du har haft 3 korte forhold, så får det mig til at tænke at du ikke må have betydelige problemer med at møde mænd. Dit problem er mere, som du skriver det, at knytte dig til dem og stole på at forholdet ikke ender med vold, bare fordi de har nogle fejl eller fordi I kan være uenige om nogle ting.

Man kan også se det som et ”følelse” eller ”oplevelse” problem. Hvor kernen i dit problem er at du føler dig alene og ensom og savner kærlighed. Jeg synes at den vinkel er lidt kompliceret at arbejde med, men sandsynligvis også den meste frugtbar. 

Som jeg ser det, er du i en periode i dit liv hvor din datter er blevet selvstændig (og muligvis flytter snart hjemmefra) og hvor du skal genoverveje hvad du skal bruge dit liv på. Som du skriver det, er arbejde og venner ikke nok…og på den anden side er mænd noget farligt eller potentielt skuffende.

Men sagen er at den eneste måde at bryde nogenlunde ensomhed er at knytte sig. Og omvendt, når man knytter sig man, udsætter sig for at blive svigtet og forladt. Så, efter min mening er der ingen nem løsning. Kunsten er på den ene side at acceptere at man går igennem liv i bund og grund alene (fordi lige meget hvor mange mennesker man har omkring sig, så er man alene i sin krop og sind, og fordi man aldrig kan være sikker på at de mennesker man elsker, ikke går fra en eller dør eller forsvinder), og på den anden side at accepterer at knytte sig til andre mennesker med den risiko og sårbarhed det implicerer. For mig at se er en stor del af løsningen at vælge de mennesker man knytter sig til med omhu…og så se sin sårbarhed (at man har brug for at blive elsket, at man ikke har lyst til at være ensom) ikke som et problem med en som et grundlæggende livsvilkår for mennesker.

Helt konkret betyder det at en måde at løse dit problem er at du bliver mere åben om hvordan du har det (f.eks omkring dit ønske om ømhed og kærlighed) næste gang du møder en mand… og så at du bliver meget opmærksom på hvordan han reagerer på det: om I er på den samme bølgelængde og om han har de samme ”sårbare områder ” som dig. Og så, fordi du har åbenbart taget alvorligt fejl tidligere, så tale om ”ham” med dine venner og veninder, så vil de kunne hjælpe dig med at se ”ham” fra forskellige vinkler, som du måske ikke er så god til at gennemskue.

Jeg håber at mit svar kunne hjælpe dig lidt (selv om det er ikke så konkret).

Held og lykke

Eric

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde16 år

Måske psykose

Hej brevkasse, jeg har røget cirka 5 gange i hele mit liv med langt tid mellem hver gang, her for 5 dage siden tog jeg et par sug af en joint og nu føler jeg stadig rusen bare mildere, jeg får tit ...
Pige / kvinde16 år

Mie

Hvis man har tager nikotin hvor lang tid går der så før der ikke er mere nikotin i kroppen og hvis man skal ha taget en stikprøve vil den så vise negativ efter 48 timer? ...
Pige / kvinde17 år

puff

jeg ville spørge om det ville være muligt at tage en puff med thc i når man rejser? ...
Se flere spørgsmål >