Spørgsmål i Brevkassen d. 10.2.2024

Stofgæld

KategoriAndre stofferBekymringFuckupsFuckupsKonkrete bekymringer
rusmiddelekspert-thorsten
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde19 år

Hej, det her er et længere skriv, beklager, men kunne ikke gøre det kortere… Jeg er en ung pige, som har fået en stofgæld på omkring 10.000kr og denne gæld er voksende for hver måned jeg ikke betaler. Jeg har før fået tæsk pga. manglende betaling og jeg går rundt med så meget paranoia, at det ikke er til at holde ud. Lige lidt om min situation; Jeg er udeboende og studerende. Jeg er i misbrugsbehandling, og døjer med noget angst og disse ting gør det praktisk talt umuligt for mig at få et job ved siden af min uddannelse. Så jeg har absolut ingen penge i overskud som jeg kan bruge til at betale af på min gæld. Mit spørgsmål er derfor – hvad kan jeg gøre? Jeg har intet familie, og ingen venner, som kan låne mig nogle penge og jeg frygter enormt meget for min sikkerhed. En helt anden ting er, at største delen af denne her gæld egentlig var betalt af på en anden måde (seksuelt), men personen har besluttet sig for at den aftale ikke “gjaldt” alligevel og at det bare var en midlertidig betaling. Det er jo slet ikke fair, men det er jo ikke sådan at jeg kan melde ham eller noget… Jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre og aner ikke hvem jeg ellers skal spørge til råds. Håber I/du? kan give et godt råd

Svar fra rusmiddelekspert Thorsten Hauerslev Larsen

rusmiddelekspert-thorsten

Hej…. Sikke en voldsomt og trist situation du er havnet i – den skal du ud af hurtigst muligt.

Det er lidt svært at gøre rådgivningen specifik, når jeg ikke kender mere til historien, men jeg vil da give det et forsøg.

Hvis du har beviser for volden og/eller det jeg opfatter som sexuel afpresning(billeder, har været forbi læge eller skadestue, beskeder eller andet), vidner eller nogen du har fortalt det til (en veninde, din rusmiddelbehandler eller…) så kan du gå til Politiet. Det har du nok ikke lyst til, men det kan være nødvendigt, for at få overgrebene og truslerne til at stoppe, og for at få den mand ud af dit liv. Politiet har i de fleste kredse et samarbejde med personer i kommunen der burde kunne rådgive dig, ud fra de muligheder der er, der hvor du bor. Du kan vælge at få en til at gå med dig til politiet, for at støtte dig og være bisidder.

Du kan også kontakte “Lev uden vold” på telefon 1888. De vil kunne rådgive dig mere præcist i hvordan du griber denne sag an, både nu og her og på længere sigt. Her ville jeg nok starte hvis jeg var dig!

Ofte er der igennem den kommune du bor i, mulighed for gratis gældsrådgivning. De rådgiver også i sager som din. Din rusmiddelbehandler bør kunne hjælpe dig i den rigtige retning i forhold til dette.

Slutteligt kan du jo også fjerne dig – flytte langt væk osv. Men det kan være meget svært at gøre, når man er alene og under pres.

Men du er nødt til at involvere nogle andre i det der foregår. Det kan være din rusmiddelbehandler, politiet, Lev uden vold eller hvem du nu ellers tør have tillid til.

Det er de bedste råd jeg kan give dig på stående fod. Håber at de kan give dig håb og retning.

Jeg vil rigtig gerne høre hvad du vælger at gøre og hvordan det går dig. Så skriv gerne tilbage.

Med venlig hilsen Thorsten

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde23 år

Blodigt opkast

Hej jeg ville bare høre, kan kokain gøre så man kaster blod op? Jeg tog kokain igår og drak og da jeg kom hjem kastede jeg op og det var blodrigt. Jeg stak 2 fingre i halsen flere gange, så måske j...
21 år

Elvanse

Hey. Jeg har igennem flere år været dybt afhængig af adhd medicin. Jeg bruger det som et getaway drug og kan ikke fungerer uden det. Jeg får udleveret 70mg + 20mg højst 3 gange om ugen. Jeg kværner...
Pige / kvinde17 år

Mærkelig følelse efter indtagelse af hash

Hej. Jeg prøvede for nu 3 dage siden hash for første gang. Selve rusen tror jeg var meget normal, men dagen efter oplever jeg et angstanfald, hvor mit hjerte begynder at pumpe meget voldsomt, forvæ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu OBS: Sommerferie-lukket frem til 11. august

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4