Pårørende til stofmisbruger
Spørgsmål fraDreng / mand
Kære Eric Allouche
Jeg har en fætter, som er 20 år og har taget stoffer i mange år (siden han var 14). For ca. to år siden blev det opdaget, og han gik med til at stoppe. Men nu har de så fundet ud af, at han er begyndt igen.
Min faster/fætters mor er ved at gå psykisk ned, fordi hun ikke ved, hvad hun skal stille op. For noget kort tid siden tævede min fætter sin storebror, så storebroren måtte på hospitalet, hvilket ikke ligner min fætter. Han vil ikke indrømme sit stofmisbrug, og familien kan ikke nå ind til ham.
Min fætter har en kæreste, som han bor sammen med, og hun forsøger på ingen måde at få ham til at stoppe. Tværtimod trøster hun ham, når familien har konfronteret ham. Det vides ikke, om kæresten selv tager stoffer, men min faster tror det ikke.
Jeg har ikke selv set min fætter længe, men jeg har fået af vide, at han ryster utrolig meget, og vi frygter alle at miste ham.
Jeg skriver mest på min fasters vegne, fordi hun simpelthen har brug for at vide, hvad hun kan gøre?
Så jeg håber virkelig, at du kan give nogle svar eller henvise mig til et sted, hvor min faster kan få rådgivning.
På forhånd tak
Mvh.
Kusinen
Svar fra psykolog Eric Allouche
Kaere Kusine
Foerst og fremmest maa du undskylde den maerkelige skrift, men jeg er i udlandet og har ikke adgang til en dansk tastatur.
Jeg er ked af at komme med et nedslaaende svar ift din faetter, men naar han er 20 aar, saa kan hverken din faster eller dig goer noget som helst.
Det eneste din faster kan er at finde adressen paa det lokale misbrugscenter (ved f.eks.at henvende sig til den kommune hvor din faetter bor), og bagefter opfordre ham til at soege hjaelp der.
Ellers synes jeg at hun burde isaer bruge sine kraefter for at beskytte sine andre boern og sig selv. Hun kunne i den sammenhaeng se om det misbrugscenter i den kommune hun bor i, ikke tilbyder hjaelp til de paaroerende til stofmisbrugere. De fleste misbrugscentre tilbyder den slags hjaelp.
…og hvis hun har stadig overskud, saa kan hun i den omfang hun nu kan, vaere aaben overfor din faetter de gange hvor han opfordrer sig nogenlunde fornuftigt.
Endeligt, synes jeg at du burde tage dine bekymringer alvorligt og snakke om dem med nogen. Selv om du ikke er direkte involveret i dem, virker det til at dine faetters problemer bekymrer dig meget.
Med venlig hilsen
Eric