OSO
Spørgsmål fraPige / kvinde16 år
Hej
Jeg ved ikke om det er i orden at jeg skriver i brevkassen, da jeg egentlig ikke har et problem men mere et par spørgsmål, vedrørende en opgave i skolen. Jeg skal lave OSO nu her, og jeg har valgt psykolog som min proffesion, og jeg vil super gerne have disse spørgsmål + svar med i opgaven, som er svaret på fra en proffesionel. Jeg ville blive rigtig glad hvis du gad at bruge 5 minutter på dem.
Påvirker dit job dig nogensinde som privatperson?
Har der været tider hvor du ikke har kunne hjælpe en patient?
Hvorfor valgte du at blive psykolog?
Tak på forhånd
Svar fra psykolog Eric Allouche
Hej med dig
Det er i orden at skrive til mig selv om du ikke har et problem. Jeg har ikke altid til at besvare den slags spørgsmål, men lige nu har jeg det 🙂
Ja, mit job påvirker mig altid som privatperson. Men det gør det for langt de fleste mennesker. Jeg kørte en gang med en kollega som havde været lastbilchauffør i sin ungdom, og jeg kunne nemt se at han både kørte og forstod det der sket på vejen betydeligt bedre end mig. Så, jeg tror at mit job har påvirket mig på den måde at jeg er blevet bedre til at mærke det der sker hos folk omkring mig. Hvis du mener med dit spørgsmål om jeg tænker på mine klienter efter arbejdstiden og f.eks. kan være bekymret for dem eller glæde mig på deres vegne, så, ja, det gør jeg ofte. Jeg har aldrig forstod folk som bare kunne lade være med at tænke på deres arbejde når de kom ud af deres kontor….og har i øvrigt aldrig ønsket at være på den måde.
Ja, der sker desværre ofte hvor jeg ikke kan hjælpe en patient. Det bedste er når jeg eller ham/hende finder ud af det hurtigt og så finder hvor han/hun ellers kan blive hjulpet….det værste er når jeg tror at vi er på vej mod en bedring, selv om vi slet ikke går i den retning, og holder fast i vores samtaler i længere tid end fornuftigt. Når det er sagt, så er det også en god ting at mit arbejde ikke lykkes hver gang. Hvis jeg kunne hjælpe alle de forskellige mennesker som kommer hos mig, så vil jeg enten få storhedsvanvid eller præstationsangst…at det lykkes en gang imellem og ikke lykkes en gang imellem er med til at holde mig på grounded…og gør også at jeg hele tiden prøver at udvikle mig som psykolog.
Det er rigtig svært at sige helt præcist at sige hvorfor man vælger en profession, så mange faktorer spiller. Men som jeg husker det, valgte jeg det fordi jeg oplevde da jeg var teenager, at folk (og også mig selv) var rigtig svære at forstå og gennemskue…og så en dag læste jeg en bog af Sigmund Freud og tænkte at det han skrev gav rigtig god mening. Nogle år senere da jeg skulle vælge en uddannelse, kom det næsten af sig selv at jeg skulle vælge psykologi.
Held og lukke med din opgave….og godt nytår
Eric