Jeg vil gerne konfrontere/snakke med min søn på 21 år om at jeg har fået kendskab til han tager kokain i weekenderne. Der er mange tegn og vi har haft en stor diskussion om noget andet. Han virker ikke som om han trives og har det svært. Jeg ved ikke helt om jeg bare skal sige hvad jeg ser og at jeg tror han tager det og forklare at vi elsker ham og støtter ham men vi vil gerne have han får noget hjælp? Vi har snakket om at mig og hans mor snakker med en psykolog for at ryste os på til samtalen og evt stå klar hvis han er klar til hjælp. Kan i hjælpe med et godt råd og hvordan vi tager samtalen?
Hej
Hvor er det dejligt at I ser og bekymrer jer om jeres søn.
Jeg syntes det er en god ide at tage en snak med jeres søn, hvor I er ærlige om hvad I ser og oplever, som der gør at I bliver bekymret for ham. En snak både med bekymring, kærlighed og måske med et krav om at han får nogen samtaler enten ved en psykolog eller på det lokale Rusmiddelcenter omkring sit forbrug og hvad han bruger det til.
Nogle Rusmiddelcenter tilbyder pårørende samtaler. Både så I kan få luft for de tanker og følelser, I går med og for at finde ud af hvordan I bedst støtter ham og passer på jer selv. Det kan I få uanset om han starter til samtaler eller ej.
(Samtaler på Rusmiddelcenter kræver ikke henvisning og er gratis.)
Jeg vil ønske jer alt det bedste og håber at I får en god snak.
Løkke
SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.