Spørgsmål i Brevkassen d. 9.1.2022

Mistænker min voksen søn ryger stoffer.

KategoriAndre stofferForældreKærlighedKonkrete bekymringerPårørende
rusmiddelekspert-lokke
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde46 år

Hej mistænker min søn ryger et eller andet. Min søn er voksen ung mand, med diagnosen ADD. Han mener ikke han har brug for hjælp, i form af samtaler vedr. Hans diagnose. Jeg har spurgt om han ryger og tager stoffer, da det lugter mærkeligt om natten i vores soveværelse. Han skal igennem vores soveværelse for at komme ind på sit. Han svarer selvfølgelig nej. Aner ikke hvor han får penge fra. Jeg har spurgt ham, han siger bare hvor tror du man får penge fra. Jeg svarede, det ved jeg ikke. Håber inderligt ikke han laver noget kriminelt eller sælger sig selv. Han får ikke nogen penge nogen steder fra. Vi forsørger ham med mad og tøj. Har snakket med ham om kontanthjælp. Men han letter ikke rumpen. Vil ikke smide ham på gaden, vil hellere hjælpe ham. Ved i hvordan man griber det fornuftigt an uden at skræmme ham bort. Han er ikke så social anlagt. Han spiser for sig selv på værelset. Hilsen den fortvivlede mor

Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium

rusmiddelekspert-lokke

Kære Fortvivlende mor

Hvor er det godt at du skriver her til. 

Du skriver, at din voksne søn har en ADD diagnose og at det er svært for ham, at forholde sig til, at han skal i gang med en aktiv hverdag og dermed være selvforsørgende. 

Lige nu beskriver du, at han er gået i stå, at I lever et parallelt liv uden ret meget kontakt.

Du kunne have en mistanke om, at han er begyndt at ryge hash, sælger sig selv, eller laver noget kriminalitet.

I holder ham med mad og lommepenge og tag over hovedet. Alt sammen gjort med stor kærlighed, men det har ikke rigtig den ønskede effekt, så noget skal laves om. 

Det er så godt at du reagerer på de ting du fornemmer. 

Det kunne godt tyde på, at I hjemme skal skrue op for krav til ham. Enten at I spiser sammen og dermed får en mulighed for, at kunne tale sammen og være nysgerrige på hinandens liv, eller på anden måde finder tid sammen.

Det vil også være en hjælp for både ham og jer, hvis han bliver tilmeldt på det kommunale jobcenter og derved får den ydelse han er berettiget til. Her vil de også kunne hjælpe og guide ift. diagnose og de tiltag der evt. skal sættes i gang inden han kan komme videre i livet med de håb og drømme han garanteret har, men som måske er blevet væk for ham lige nu. 

Så selv om han ikke kan lide tanken om, at skulle noget andet end at leve som han gør nu så er det nogle gange, at der skal en krise til for, at der kan komme en udvikling.

Hvis han forsat ikke vil have hjælp eller støtte, så kan I overveje, at stoppe med at betale alting for ham. 

Jeg ønsker jer alt held og lykke 

Løkke

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand23 år

Skyfall

Kan se at I tidligere er blevet spurgt ind til e-væsken Skyfall, uden at kende til det. Har i fundet ud af hvad det er? Kender i det? Hvilke bivirkninger er der og i hvor stort omfang er spredt i l...
Pige / kvinde13 år

Skæv

Hvorfor kan jeg ikke blive skæv af thc ...
Dreng / mand17 år

Min 17 årige søn bevæger sig på kanten

Min søn har det sidste års tid on/off prøvet at ryge hash. Han er under forløb i kommunens rusmiddelcenter, og hænger bagud fagligt i 10 kl. på trods af han er ret klog og har nogle gode refl...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4