Min teenager har ofte meget store pupiller
Spørgsmål fraPige / kvinde52 år
Min 17 årige søn har meget ofte meget og unormalt store og nærmest statiske pupiller. Fra tid til anden ser de normale ud.
Vi er for nylig flyttet til en ny by og han er begyndt på en ungdomsuddannelse. Han blev diagnosticeret med ADHD for ca 3 år siden og har socialt haft det meget, meget svært, herunder været suicidal. To år på efterskole hjalp ham imidlertid meget på sporet, men jeg er meget bekymret for om han ligger under for gruppepres/vil vise sig/gøre som de andre, når han nu ikke rigtig kender nogle i byen og han derfor tager stoffer.
Han tager Atomoxetine STADA 60 mg. Det burde være dagligt, men han vælger selv aktivt kun at tage ca. 5 ud af 7 dage. Han drikker også energidrikke, samt tager diverse produkter i forbindelse med fitness træning ("pre-workout", hydrolysater, valleprodukter m.v. – jeg er ikke bekymret for anabolske steroider).
Han er ikke sur, han er ikke agressiv og umulig. Han er træt, han er pligtopfyldende i skolen, han har meget svært ved at komme op om morgenen, hans spisevaner er elendige og jeg synes ikke han spiser ret meget, udover junk food og sodavand. Han træner stabilt i fitnesscente. Han har lige søgt og fået et nyt job.
Vi har et godt og temmeligt tillidsfuldt og fortroligt forhold til hinanden, men jeg føler mig ikke sikker på, at han ville sige, hvis han eksperimenterede med stoffer.
Hvad kan være forklaringen på pupillerne, kan jeg trække ham med til lægen for en test for stoffer – og hvad gør jeg?
På forhånd tak.
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Hej kære forældre
Jeg tænker at hvis du i din mave har en god fornemmelse af ham. Så kan du være bekymret for ham på en måde, hvor du kan sige til ham, du er bekymret for hvordan hans pupiller reagerer, og du kan være bekymret for at den medicin, sammen med de "stoffer", han tager til træning måske reagerer sammen på en uheldig måde. Så du vil foreslå, at i slår et smut forbi lægen for at høre om der kan være en logisk forklaring på hvordan pupillerne reagerer.
Det kan være en god måde at starte en dialog på omkring det emne, og så må du tage den derfra, måske siger han noget, måske siger han ikke noget fordi der ikke er noget at fortælle om, men det skader jo aldrig at besøge lægen.
mvh
Flemming