Min søn på 26 tager rusmidler
Spørgsmål fraPige / kvinde56 år
Hej
jeg skriver til jer ang min søn på 26 år som er misbruger og har været det siden han gik i folkeskolen.
hans misbrug er desværre blevet værre og han er ligeglad med at vi ved det. han bor stadig hjemme da han ikke har andre steder at være ,det har hans misbrug ødelagt for ham selv. Jeg har bare lyst til at smide ham ud ,men er bange for at det bare bliver værre. Han sniffer et hvidt stof og jeg ser tit hvide poser i skufferne. Jeg konfronterer ham daglig om hans misbrug men vi ryger bare i totterne med hinanden og så tager han et sted hen og tager flere stoffer. Jeg skriver fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre og det ødelægger hele familien. Han vil ikke i behandling da han ikke vil tale med nogen om hans problemer. Håber i kan kan hjælpe med nogen gode råd
mvh jane
Svar fra rusmiddelekspert Løkke Dee Vium
Hej
hvor er det godt at du skriver hertil. Det kan på mange måder være svært at navigere i familielivet når ens søn er aktiv misbruger. Ofte fordi der fører noget skyldfølelse med både hvis man gør noget eller ikke gør noget.
Som du beskriver det lige nu, er du ”medmisbruger” altså du gør det muligt for ham at forsætte ude at fortage ændringer, selv om det holder ham fast i sit misbrug og du er med til at gøre det ”nemt”
Du beskriver at det har stået på i en del år nu og det dermed også er svært at lave om på reglerne for der aktivt er misbruge hjemme ved jer. Men det kan lade sig gøre. Det vil være konfliktfyldt, men vigtigt at holde fast, for at det med tiden kan blive letter for jer som familie.
Gad vide hvad der er din frygt er ved at bede ham om at flytte? hvis det er at han kommer til at bo på gaden så er det også hans eget valg. Der er forsorgshjem og andre muligheder for at kunne få hjælp hvis han ønsker det. men hvis han ”bare” bor hjemme ved dig fordi det er gratis og nemt så skal det nok ændres, for det er at misbruge af din kærlighed til ham. Det lyder til at der er også andre at tage hensyn til end ham.
du vil sende ham i en krise men det kræver livet nogen gange for at vi kan udvikle os. Så vær tydeligt i hvad du vil være med til og hvor din grænse er.
I alle kommuner (misbrugscenter) er der mulighed for at komme til pårørende samtaler det vil jeg anbefale dig, de behøves ikke kende din søn men støtte dig i at sætte grænser og være i det ubehag som det kan være i starten og dermed passe på dig selv.
De bedste hilsner
Løkke