Spørgsmål i Brevkassen d. 4.5.2015

Min kæreste tager mange stoffer, og er måske i livsfare.

KategoriAndre stofferFeststofferKæresterKærlighedKonkrete bekymringerPårørende
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde28 år

Hej jeg er en pige på 28 år og har en kæreste der taget stoffer hver weweekend, men han vil ikke have hjælp og siger det ikke er et problem når jeg snakker med ham om det. Men når han er påvirket er han en helt anden, og han har og er så langt ude han siger han ser ting der ikke er der og høre ting. Men siger han ville benægte alle disse ting ellers, da han ikke vil have hjælp. Der var en weekend for ca 3 uger siden hvor han var så påvirket af han fik et stort angst anfald, og nogle gang var han helt væk hvor jeg nærmest troede han var ved og dø, vi køre selvfølgelig ud til vagtvagttandlægen med ham, hvor han på vejen der ud siger gentagne gang jeg dør nu, jeg kan ikke se noget, hvorfor kan jeg ikke se ud af mine øjn, og en masse andet i den retning.. Han kunne ikke huske noget overhovedet dagen efter hændelsen.. Og benægter det nærmest, og vælger og tage stoffer weekend efter, hvor han får store problemer med sin mave, og tager til lægen hvor han får nogle piller mod mave syre, og kan ikke spise noget overhovedet i 5 dage. Og nu den her weekend tager han igen stoffer, hvor han også vælger og svine mig til og ikke vil snakke med mig hele weekenden, hvor jeg så tilsidst opsøger ham hvor han befinder sig for og snakke med ham om det, men når ikke og siger så meget, hvor han så vælger og slå op med mig, for jeg blande mig for meget.. Vi har kommet sammen i 3 år og har tilbragt meget tid med ham. Er ved og være bange for han snart tager livet af sig selv, og han nægter og få hjælp. Han har også tit vågnet om natten og stor tuder og er siger siger: Nej lad vær, gå med dig, lad mig vær. Og kan spørge ham hvad der sker, og han siger der står en tyg mand og kigger på ham, jeg kan ikke få og til sig selv igen.. Der kan gå flere timer hvor han er i denne tilstand. Og når han så er sig selv igen siger han at han intet kan huske og igen benægte det er sket, og vil ikke snakke om det. Han har i de 3 år vi har været sammen altid haft disse anfald, men de er meget hyppigere når han i en periode har taget stoffer, nu er det nærmest hver anden da han får dem.. Og han vil ikke have hjælp da han ikke vil snakke med nogen om det. Ved ikke hvad jeg skal stille op, og er bange for han tager alvorligt skade eller dør af det. vil i ikke nok HJÆLP mig.? Er magtesløs! Hilsen en meget bekymret pårørende!

Svar fra rusmiddelekspert Lone Walsøe

 

Kære bekymret pårørende

Tak for dit brev. Jeg er helt enig med dig i, at det lyder alvorligt med din (eks-)kæreste. Både med det at se ting der ikke er der og angstanfaldene. Når man ser eller hører noget der ikke er der, vil man temmelig sikkert kalde det en psykotisk tilstand. Den forværrer han igen og igen ved at tage stoffer. Samtidig kan det dog være sådan at det ikke er rart for ham at have det sådan, hvilket får ham til at tage stoffer igen, i håb om at det kan gå over, blot et øjeblik. En meget ond cirkel som er svær at bryde. Han har helt sikkert brug for professionel hjælp.

Jeg forstår du bliver fortvivlet, magtesløs og ked af det, men du må ikke påtage dig det ansvar at få ham til at modtage hjælp. Det kan være en ganske vanskelig opgave, som du også allerede beskriver. Du og vennerne gør allerede hvad I kan og I gør det helt rigtige ved at køre ham til vagtlægen eller I kunne ringe efter en ambulance. I kan ikke gøre andet i sådan en situation.

Jeg synes du skal dele din bekymring med hans familie og venner og sammen eller hver for sig, lave en bekymringsskrivelse til kommunen. Hvis kommunen har mulighed for det, kan de sende nogle opsøgende medarbejdere ud for at få kontakt med ham og forsøge at overtale ham til at modtage hjælp. Det er dog en individuel vurdering fra kommune til kommune hvordan de vil reagere på en sådan henvendelse, da han formentlig er langt over 18 år. Men det kunne være et forsøg værd.

Jeg har også hørt at folk fra AA/NA regi af og til laver opsøgende arbejde, men jeg kan ikke henvise til nogle bestemte.

Som pårørende kan du desuden søge hjælp på det kommunale Misbrugscenter. De vil formentlig kunne tilbyde dig samtaler hvor I bliver mere konkrete.

Jeg forstår godt du ikke ved hvad du skal stille op, for der er nok ikke så meget mere du kan gøre for ham, end det du allerede gør og har gjort. Han vælger at leve sit liv på en meget hård måde, om end det er fordi han har det skidt, men han vælger. Du skal passe på dig selv og vælge hvordan du vil leve dit liv.

 

Håber du kan bruge nogle af ideerne.

Bedste hilsner Lone

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand26 år

Hvilket stof

Min søn,som er hjboende,har før haft et misbrug af hash Det er slut nu…ihvertilfælde kan jeg ikke lugte det i hans tøj mere(min lugtesans er toptunet…kunne sniffe mig frem til,hvor han ...
15 år

Amfetamin

Hvad er den kemiske/biologiske process bag stoffer i hjernen? Hvordan påvirker stoffer hjernen, præcist? Biologiske proces og kemiske? Hvad sker der i hjernen. ...
Pige / kvinde35 år

Købemani

Til rette vedkommende Jeg har et købe/samlermani problem, er det noget i hjælper med? Jeg har et par diagnoser i min rygsæk adhd og ocd. ...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Næste chat er torsdag 17. oktober :)

Læs mere >