min bror er misbruger
Spørgsmål fraPige / kvinde23 år
Hej! jeg føler at min bror har brug for hjælp til sit stofmisbrug hurtigst muligt inden det er helt for sent. jeg tror at han er blevet hjerneskadet og langsomt tager livet af sig selv. han er kun et år yngre end mig og vi har indtil tennageårene haft en meget tæt forhold, hvilket vi stadigvæk har, dog mest på et følelsesmæssigt plan. han har siden slutningen af folkeskolen langsomt trukket sig væk fra mig og resten af familien og der er ingen udover mig og min onkel der ved hvor slemt det står til. ingen andre end os to der af hele vores hjerte har prøvet at hjælpe ham på rette spor og gjort alt hvad der har stået i vores personlige magt. jeg kan mærke at jeg nu bliver nødt til at få hjælp udefra og at han må tvinges til at komme ud af stofmisbruget, for det er ligesom at hele hans identitet ligger i det kriminelle miljø (hans nye familie) og han er ligesom jeg blevet svigtet af vores forældre. jeg håber inderligt at denne besked vil føre mig i den rigtige retning af at redde min brors liv.
Mvh. Søsteren
Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht
Hej
Jeg synes det er flot du forsøger at tage ansvar for din brors liv.
Jeg synes dog det er vigigt at understrege, at du ikke kan redde din bror, hvis han ikke vil reddes. Dig og din bror har jo haft de samme opvækstsvilkår, du har valgt at reagere på en måde i dit liv, og din bror har valgt at reagere på en anden måde. Jeg tænker at dig og din onkel, har gjort en kæmpe indsats allerede, men har jo ikke fået resultatet at han er gået i behandling. Det skyldes ikke at I har været dårlige. Det skyldes at din bror oplever at stofferne er med til at løse hans problemer, når han stopper med stofferne (holder pause), så vil han opleve at livet bliver værre, fordi han bliver mere og mere bevidst. Prøv at skrive lidt om hvad I har gjort.
Ellers tænker jeg at en vej at gå er er tale med ham om hvorfor, hvordan, hvornår og hvad han oplever stofferne gør for ham. Samtidig med at I taler om det han gerne vil opnå i sit liv. Så kan han måske komme til en erkendelse af at tingene ikke hænger sammen. Så bliver han måske interesseret i at få professionel hjælp til at komme ud af det. Måske kan du hvis han er interesseret i det være med til at knytte en forbindelse til et lokalt behandlingssted.
Tænker også at du har brug for pårørende rådgivning, det er der i de fleste større kommuner.
Har du brug for yderligere og mere specifik hjælp så skriv igen.
mvh
Flemming