Spørgsmål i Brevkassen d. 23.8.2013

min bror er misbruger

KategoriAndre stofferKærlighedKonkrete bekymringerPårørende

Spørgsmål fraPige / kvinde23 år

Hej! jeg føler at min bror har brug for hjælp til sit stofmisbrug hurtigst muligt inden det er helt for sent. jeg tror at han er blevet hjerneskadet og langsomt tager livet af sig selv. han er kun et år yngre end mig og vi har indtil tennageårene haft en meget tæt forhold, hvilket vi stadigvæk har, dog mest på et følelsesmæssigt plan. han har siden slutningen af folkeskolen langsomt trukket sig væk fra mig og resten af familien og der er ingen udover mig og min onkel der ved hvor slemt det står til. ingen andre end os to der af hele vores hjerte har prøvet at hjælpe ham på rette spor og gjort alt hvad der har stået i vores personlige magt. jeg kan mærke at jeg nu bliver nødt til at få hjælp udefra og at han må tvinges til at komme ud af stofmisbruget, for det er ligesom at hele hans identitet ligger i det kriminelle miljø (hans nye familie) og han er ligesom jeg blevet svigtet af vores forældre. jeg håber inderligt at denne besked vil føre mig i den rigtige retning af at redde min brors liv. 

Mvh. Søsteren

Svar fra rusmiddelekspert Flemming W. Licht

rusmiddelekspert-flemming

Hej

Jeg synes det er flot du forsøger at tage ansvar for din brors liv.

Jeg synes dog det er vigigt at understrege, at du ikke kan redde din bror, hvis han ikke vil reddes. Dig og din bror har jo haft de samme opvækstsvilkår, du har valgt at reagere på en måde i dit liv, og din bror har valgt at reagere på en anden måde. Jeg tænker at dig og din onkel, har gjort en kæmpe indsats allerede, men har jo ikke fået resultatet at han er gået i behandling. Det skyldes ikke at I har været dårlige. Det skyldes at din bror oplever at stofferne er med til at løse hans problemer, når han stopper med stofferne (holder pause), så vil han opleve at livet bliver værre, fordi han bliver mere og mere bevidst. Prøv at skrive lidt om hvad I har gjort.

Ellers tænker jeg at en vej at gå er er tale med ham om hvorfor, hvordan, hvornår og hvad han oplever stofferne gør for ham. Samtidig med at I taler om det han gerne vil opnå i sit liv. Så kan han måske komme til en erkendelse af at tingene ikke hænger sammen. Så bliver han måske interesseret i at få professionel hjælp til at komme ud af det. Måske kan du hvis han er interesseret i det være med til at knytte en forbindelse til et lokalt behandlingssted.

Tænker også at du har brug for pårørende rådgivning, det er der i de fleste større kommuner.

Har du brug for yderligere og mere specifik hjælp så skriv igen.

mvh

Flemming

rusmiddelekspert-flemming
rusmiddelekspert Flemming W. Licht

Rusmiddelekspert – Afdelingsleder v/Helsingør Rusmiddelcenter, primært Helsingung, som er Helsingør kommunes tilbud til unge under 25 og deres forældre. Flemming har mange års erfaring i at tale med forældre og deres børn. Har en Master i sundhedspædagogik.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Min kærestes fortid

Hej Eric Jeg har været så heldig at finde en rigtig dejlig og sød kæreste, og vi har det rigtig godt… Men, når vi er i byen og fået nogle øl, og jeg møder de venner han har, blandt andet en æ...

Generet af røg

Jeg har en nabo som ofte ryger muligvis cannabis, om der bliver røget andet ved jeg ikke. Jeg er meget generet af det og tager skarpt afstand til alle slags euforiserende stoffer, og det ved min na...

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4