Me and my boy = Split.. What now ):

Der er mange triste oplevelser man helst burde være fri for i livet… kærestesorg er bestemt ikke en af dem!
Kan du forestille dig at du og din eks.kæreste skulle være sammen resten af jeres liv? Vil du ikke synes at det måske var lidt ekstremt at den kæreste du har mødt da du var 14 år skulle være din mand resten af dit liv? 
Eller kan du forestille at I kunne gå fra hinanden som ”gode venner” fordi I havde fundet ud at I ikke passede sammen længere? Hvis ja, så måtte det betyde at jeres forhold havde kørt længere end nødvendigt, og at I havde spildt de sidste uger/måneder hvor I var sammen hvor I, i bund og grund, ikke vare forelsket i hinanden længere, men bare gode venner.
Pointen er at hvis et forhold går i stykker uden en vis smerte så må det betyde at det forhold burde have været afsluttet for lang tid siden. Og at den eneste alternativ for kærestesorg er at man fortsætter med sin barndomskæreste hele livet…men helt ærligt, hvem ønsker det?
Og så, hvis du var heldig nok til ikke at kende noget til kærestesorg…så vil du ikke havde de nødvendige forudsætninger for at forstå dine veninder, de 1000 film som handler om det, dine kommende børn når de en dag får kærestesorg, m.m. Så, du skal være glad for din kærestesorg, det vil lære dig til at være et mere følsom menneske.

At få kærestesorg er knyttet til forelskelse på samme måde som at falde er knyttet til at lære at gå.
Spørgsmål er ikke hvordan man kan undgå det, men hvordan man kommer op igen og lærer at gå videre. Og svaret er ret enkelt, man skal acceptere de triste følelser, slå en streg og sige ”det var godt, men nu er det færdigt”, prøv at se om man kan lære noget af det…og så kig fremad og åbne sig igen for kærlighed…Det vil undre mig hvis du ikke møder en sød ung mand du forelsker dig i inden længe.

God weekend
Eric