Hej brevkasse, jeg har røget cirka 5 gange i hele mit liv med langt tid mellem hver gang, her for 5 dage siden tog jeg et par sug af en joint og nu føler jeg stadig rusen bare mildere, jeg får tit angst/panik andfald og føler mig rigtig utilpas i min krop især når jeg snakker om hash osv, kan det være psykose eller? Hjælp
Hej
Det lyder ret ubehageligt med angst og panikanfald, og jeg kan godt forstå, at du er bekymret.
Det er bekymrende, når man fortsat oplever angst og paranoia mere end 48 timer efter, at man har røget hash. Og det er derfor en god ide, at du søger professionel hjælp gennem din læge.
Jeg kan ikke svare på, om du har fået en hashpsykose. Det kræver en grundig undersøgelse at vurdere dette.
Jeg tænker umiddelbart, at der er forskel på angst og psykose. Hvis man har en psykose, så har man i nogen grad mistet kontakten til virkeligheden. Psykose er altså en tilstand, hvor man i nogen grad oplever verden som uvirkelig og indimellem mister evnen til at skelne mellem virkelighed og fantasi. Hvis du ikke har sådanne oplevelser, så er det måske ikke en psykose, men det skal som sagt undersøges noget nærmere.
Du er meget velkommen til at skrive tilbage.
Søren