Hvordan kan jeg hjælpe min veninde?

Hej jeg er en pige på 17 år, 

For nogle måneder siden have jeg selv en mild form for depression, Mine problmer er egentligt irelevante for det her problem, men vil gerne forklare alligevel. har haft problmer med nogle nære venner som er kommet ud i stofmisbrug, at jeg ikk har haft energi til at gennemsøre en uddannelse, fordi jeg mente at alle forventede for meget af mig, da jeg afslutettede med meget højre karaktere i folkeskolen, og det folk forventede ikke var det jeg ville.

Men jeg har det super godt igen og taler med egen psykolog

Problemet er min veninde, ved ikke hvad jeg skal gøre for at hjælpe hende, vil lige nævne at hverken mig eller min veninde har et misbrug på nogen måde, vi kan lide at feste, men der har vi altid haft kontrol og ingen problmer. 

Min veninde har en kæreste som hun skændes med hele tiden, han er 19 og min veninde bliver 18 om få måneder. Hendes kæreste er ikke voldlig, men han er der ikke for hende, så hører meget om hvor håbløst hendes forhold er, at han aldrig er det for hende, at han ikke vil være sammen med i hverdage og ikk har tid i weekender, noget så simpelt som at godkende hende på facebook vil han ikke. Men lige meget hvor meget jeg prøver at snakke med hende, vil hun ikke lytte, hun kan ikke selv se at det forhold de har, ikke er ordenligt.

Hendes familie skændes hun med stort set hver dag, heller ingen vold i familien, men som nærværende til det føler jeg at hendes søskende bliver prioteret over hende, hele tiden, familien har næsten ingen billedder i huset af hende, men massere af hendes søskene. Hendes forældre kan forlade huset uden at sige farvel til hende, men sige farvel til de andre.

hun vil gerne flytte hjemmefra, men da hun arbejder i føtex fast og har hest, mener hun ikke at hun har råd. Og jeg tror ikke at hun inderst inde tør flytte, hun er nemlig ikke særlig god til at lære nye mennesker at kende. 

hendes kæreste har sagt at han vil flytte hjemmefra, så hun syns hun skal flytte ind med ham, men det tror jeg bare ikk på sker.!! Men lyder som om at det er det hun tror på og som holder på hende, er det dumt af mig at sige det er en dårlig ide? 

Men hun har ikke undersøgt nogle muligheder for hverken studier eller bolig, mit problem er, at hun ikke vil lytte, hun ville ikke spørge om hjælp, ikke ringe til nogle numre jeg har givet hende, ikke lade mig kontakte en psykolog for hende, hun kan ikke snakke særlig længe om det før hun siger at hendes kæreste nok skal blive bedre eller at hun ikk vil snakke om det mere, og så er hun hverken til at hugge eller stikke i. 

Hun er ked af det hele tiden, føler sig svigtet, hun græder ALT for tit, stort set hver dag, kan forstå på hende at hun ikk kan se mening med hvad hun skal, hun vil studere, men kan ikk overskue det. Jeg er den nærmeste hun kan snakke ud med, og det bekymre mig at jeg ikk kan gøre noget. For lige meget hvad jeg prøver siger hun '' vente og ser om det er blevet bedre om en måned'' 

og nu har den kørt sådan i næsten 3 måneder, og det er kun blevet MEGET værre. Kan ikk hodle ud at se min veninde sådan. 

Kan godt se at det virker rodet, men kan næsten ikk forklare det, syns nemlig at hendes problmer er begyndt at rode for meget i mit hoved, og jeg er ikke helt selv afklaret med mine egne problemer. 

^

O) hun har en kæreste som hun skændes med hele tiden, og han behandler hende ikk som en kæreste, men hun kan ikk se det. 

O) Jeg og hende selv føler at hendes familie ikk er det for hende, som de burde være, da det altid går ud over hende

O) hun er ikke så boglig stærk, men vil gerne tage en HF uddannelse, men hun ved ikk hvordan hun skal få råd til sin hest ( 1500kr om måneden ) og til resten af sit liv ( da hun betaler alting selv) 

O) hun vil gerne flytte, men tør ikk.

O) kan se at hun bliver mere og mere ked af det, det eneste hun holder fast i er sin hest og hendes kæreste og til dels mig, men hun er begyndt at priotere sin kæreste før mig, og sådan har det aldrig været før, selvom han og hun har været sammen i 1½ år ( med en masse brud ) 

Hun græder, vil hellere ligge derhjemm og kigge end at lave noget, hun kan ikke overskue noget. Og det bliver værre, langsomt

HVAD kan jeg gøre for hende ? Hvis jeg siger til hende at hun skal, vil hun nok gøre hvad jeg siger, men hvem kan hun snakke med ansigt til anigt som måske kan hjælpe hende med mere end end studieplads til næste år?

Håber ikke at det hele er blevet for rode (: håber virkligt at du kan give mig nogle råd jeg kan give videre til hende. 

Har sagt at hun selv skulle skirve, men vil hun ikke. 

– Mille