Spørgsmål i Brevkassen d. 19.3.2016

Har brug for hjælp inden jeg ødelægger min familie og mig selv

KategoriAndre stofferKærlighedKonkrete bekymringer

Spørgsmål fraDreng / mand41 år

Er en misbruger som har verdens bedste kone og datter. De er meget tæt på at give op. Jeg er tæt på at kaste håndklædet. Jeg forstår ikke hvorfor at jeg stadig har en chance. Men hvis min fornemmelse er rigtig har jeg brug for hjælp til at gribe den. Er der nogen som vil hjælpe mig. Jeg har motivationen indtil trangen tager over. Jeg har prøvet at tage mig sammen men "glemmer alle de gode ting som burde give mig styrke, lige så snart at muligheden er der. Muligheden er der altid og jeg kan ikke lade være. Vil du/i tale, snakke måske hjælpe mig. Jeg har motivationen men kan ikke fastholde den. Har virkelig brug for nogen som kan relaterer .

Svar fra Rusmiddel-ekspert Helle Cold Larsen

Tak for din mail.

Du skriver du har brug for hjælp og at din familie er ved at give op.

At komme til den erkendelse, at du har brug for hjælp er et kæmpe stort skridt på vejen til at få det bedre og få ændret dit misbrug. 

Der er flere steder du kan få hjælp. Jeg tænker det er vigtigt du får hjælp nu, hvor du har det som du har det.

Jeg synes du skal tage kontakt til din kommunes misbrugscenter. 

Du kan Google under din kommune og misbrugscenter så kommer de kontaktoplysninger op, du skal bruge. Du kan også finde oplysninger her på netstof.dk under ”finde hjælp”.

Når du ringer dertil synes jeg du skal sige helt det som du beskriver her i din mail, for du beskriver din situation og behov for hjælp meget klart.

Det er vigtigt at være så ærlig som mulig omkring din situation, for på den måde kan du bedst få den hjælp der passer lige til dig. 

 

I de fleste misbrugscentre kan familiemedlemmer også få støtte. Måske det er en god ide for din kone og datter. Det påvirker nemlig hele familien når en i familien har et misbrug og alle i familien kan have brug for at få støtte og hjælp.

 

Jeg ønsker dig alt det bedste og håber du vil opleve at du får hjælp til dit misbrug. 

Du må endelig skrive igen, hvis du får behov.

 

De bedste hilsner Helle 

 

Rusmiddel-ekspert Helle Cold Larsen

Helle Cold Larsen er ansat i Roskilde Kommunes, som misbrugsbehandler for unge op til 25 år.

Helle har arbejdet med unge i mange år og især unge, der eksperimenterer med rusmidler.

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Hvordan forholder jeg mig til omgangskreds og egen lyst til forbrug, som ung på sertralin

Kære brevkasse. Jeg har en omgangskreds hvor det er udbredt at ryge pot/hash som en dagligdags/weekendsting, samt som lejlighedsvis tager stoffer når man er ude og danse eller lignende. Jeg nyder i...

Min ven virker påvirket

Jeg har set min ven ryge e-cigaretter og vape med væske. Jeg syntes han virker sløv, men man kan godt få ham til at spise og snakke. Men han er anderledes og svingende i humør og energi. Kan der væ...

Min lillebror tager stoffer

Min lillebror på 15 (snart 16) prøver at bilde mig, men især vores forældre ind i, at han ikke er afhængig af hash. Dog bruger han en god 40-50% af sin løn på købet. Der kan ikke gå mere end en uge...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send en sms til 89 008 89 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4