Min søn studerer og har ikke kunnet gennemføre sit speciale. I efteråret fik vi at vide, at han havde en depression, gik hos psykiater og fik antidepressive piller. Han taler med psykiateren 1 gang om måneden. Han tager fortsat medicin. Siden årsskiftet har han intet lavet. Han opgav sit studiejob, fordi han ikke ville indrømme, at han ikke var blevet færdig med sit speciale. Han har ingen indkomst nu og søger ikke job. Der sker intet. Han fortæller, at han ikke synes, han er depressiv længere men kan ikke tage sig sammen til noget som helst. Han fortæller meget lidt om, hvad han føler, og hvad der foregår med ham. Jeg har for ca. 1 år siden fundet nogle piller i hans varetægt, jeg konfronterede ham med dem og han benægtede, at han tog stoffer. Jeg er meget i tvivl. Han har ændret adfærd inden for det seneste år. Fra at være lettilgængelig og betænksom er han nu svær at kontakte, tager sjældent telefonen når jeg ringer, vil helst sms'e eller skrive. Kommer sjældent hjem til os, vil helst hentes. Vi har været på en udvidet weekend sammen, hvor vi sov i samme rum – og da observerede jeg ingen stoffer. Men jeg var ikke opsøgende ift. symptomer på stofmisbrug. Lyder dette som stofmisbrug? Eller er det depressionen? Jeg kan ikke forstå hans adfærd.
Kære Forælder
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå at hans adfærd bekymre dig. Det lyder som du mister nærværet med ham og det er formentlig ikke så godt. Det er dog rigtig svært at svare konkret på, om det er fordi din søn tager nogen form for rusmidler eller om det skyldes depression og evt. medicinering.
Du kan forsøge at tale med ham ved at fortælle ham om de konkrete adfærdsforandringer du ser og spørge om du kan støtte ham. Du kan søge hjælp som pårørende flere steder, både i psykiatrien og på kommunenes rusmiddelcentre. Jeg tænker din bekymring ifht. adfrædsforanding er helt reel og at du må søge hjælp til at blive klogere på hvad det skyldes.
Bedste hilsner
Lone