Spørgsmål i Brevkassen d. 19.7.2019

Clean

KategoriAndre stofferViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fra

Til rette vedkommende 🙂

Sidder og kigger hjemmesiden igennem og finder den overskuelig og lidt lækker.

Desværre støder jeg på ordret CLEAN…..  jeg bliver sku helt træt,

Hvad er grunden til i vælger at bruge det meget mærkelige og exkluderende ord?

Bh. Jannie

Svar fra Rusmiddel-ekspert Helle Cold Larsen

Hej Jannie

Tak fordi du skriver til os her på Netstof.dk.

FEDT du synes Netstof.dk er overskueligt og lidt lækkert. Og FEDT du skriver det til os. Vi er altid glade for spørgsmål, og også feedback og undren når I har noget.

Du har bemærket at ordet clean bliver brugt her på Netstof.dk. Det har du ret i, men det er faktisk mest af jer der skriver ind. Altså et ord jer unge selv bruger i jeres spørgsmål eller i debatten her på siden.

Der findes så mange måder at tale om rusmidler på. Eller om stoffer på. Det er vildt forskelligt, hvilke ord man bruger. Flere bruger ordet clean, andre stoffri, andre igen beskriver, at man er stoppet med at tage stoffer/ ryge hash/ taget rusmidler. 

Jeg tænker selv meget over hvilke ord jeg bruger, og især hvordan den jeg snakker med eller skriver med, opfatter de ord jeg bruger. Ordet clean har jeg oplevet flere unge reagere lidt negativt på, måske fordi det er et ord der læner sig op misbrugsbehandling?  Andre bruger ordet selv, da det er et ord de har lært at kende måske da de var i misbrugsbehandling eller som de synes passer godt til at beskrive lige netop deres situation. Jeg ved det ikke med sikkerhed, men er det også sådanne tanker du har gjort dig,  når du undre dig over brugen af ordet clean? 

Når jeg svarer og skriver sammen med unge her på Netstof.dk – så bruger jeg som regel jer unges egne ord, altså dem i bruger i jeres spørgsmål. For så tænker jeg at den unge jeg skriver med, kan relatere sig til lige netop de ord, giver det mening?

Jeg kommer meget rundt på ungdomsuddannelser og snakke med unge om rusmidler. Her har vi altid den her drøftelse om hvad vi kalder tingene. Om man er misbruger når man ryger hash flere gange om ugen, eller om man har et forbrug af hash, om man er stoffri, clean, stoppet med at tage stoffer. Og om det hedder stoffer eller rusmidler i det hele taget. Så det er en snak der er mange steder, og TAK fordi du bringer den op her på Netstof.dk også.

Skriv igen hvis du har lyst, og spred gerne budskabet om at du synes Netstof.dk er overskueligt og lidt lækkert 🙂

Helle 

 

 

0 kommentar

Skriv en kommentar

Hvis vi vurderer at din kommentar indeholder nye spørgsmål, flytter vi den automatisk, så den bliver oprettet som et selvstændigt spørgsmål i brevkassen.

Relaterede spørgsmål

Non-binær14 år

Er hash farligt

Mange af mine venner siger at hash ikke er farligt, men jeg har også set nogen ryge det hvor de blev helt mærkelige ...
52 år

Alkoholproblem

Jeg har hørt der findes pladser i Danmark hvor man kan drikke sig ihjel. Jeg tror det er noget for mig. Hvor er de de sygehuse/klinikker findes? ...
Pige / kvinde20 år

Stoffer og p-piller

Hej. Er det farligere at tage stoffer som fx. MDMA, hvis man er på p-piller? ...
Se flere spørgsmål >

Få svar på SMS. Helt anonymt.

Send Coach til 1234 og start samtalen nu

SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere.

Med 3 korte spørgsmål serverer vi dig det bedste content - er du med?

1 / 4