Hej Henrik Jeg er kæreste med en som flere gange om ugen deltager i NA møder. Det afholder en hel del tidligere misbrugere fra at have et forsat misbrug. Ved møderne bekender de tidligere misbrugere sig til at være en addict også selvom de ikke stoffer har taget i mange år. Addict betyder jo narkoman og det er man jo ikke længere når man ingen stoffer tager mere. Jeg vil mene at man er tidligere misbruger men det udtryk høre sig ikke hjemme på deres møder – der præsenterer individet sig som fx jeg hedder Helle og jeg er en addict. Er man en addict når man ingen stoffer tager længere? De mener også at en addict er har kronisk sygdom. Er det korrekt at det er en sygdom? Hilsen Helle
Hej Helle
NA og AA’s møder har jo en baggrund som ligger langt tilbage og måden man italesætter sig selv på kan forekomme ulogisk for en udenforstående. Det at blive afhængig er en proces som involverer stofindtagelse, en neurobiologisk sårbarhed og en proces hvor det at indtage har konsekvenser som er utålelige for den enkelte og/eller omgivelserne. Stoffet man bliver afhængig af, har ultimativ betydning for konsekvenserne – Nikotin i tobak giver konsekvenser efter mange år men er lynhurtigt afhængighedsskabende mens alkohol har en masse gift-egenskaber som giver andre problemer på kort sigt.
Medfører det så at man har en sygdom? – ja hvis man selv identificerer problemer og som beskrevet i diagnoseregistrets definitioner så er der en diagnosekode for sygdommen afhængighed af forskellige stoffer. Men sygdom kan jo være helbredt så længe man har en bestemt adfærd og komme tilbage hvis man falder tilbage til den gamle adfærd – sukkersyge type 2 er et ofte brugt eksempel. Når man taber sig og spiser rigtigt kan blodsukkeret normaliseres og man kan måske undvære medicin men hvis man gør det modsatte igen så vil sygdommen blive reaktiveret hos mange.
Så – afhængighed er en biologisk tilstand som medfører et bestemt adfærdsmønster mens misbrug er en social definition af indtagelse af bestemte kemikalier. Man kan altså godt være ex-misbruger men stadig latent afhængig.
For den enkelte som er ved at gå til bunds på grund af afhængighed er det såmænd meget enklere – der er tale om et sygdomsproblematik som skal løses men som med alle andre psykiske sygdomme er der ikke nogen enkel løsning og tilstanden fluktuerer frem og tilbage.
Tilstandens symptomer svinder som oftest over tid når man ophører og dermed er der jo ikke, set udefra, en sygdom men erfaringen siger at for en del vil symptomerne vende meget hurtigt tilbage hvis man indtager igen fordi hele kroppen har lært at reagere på samme måde på indtagelse og blot venter på at reaktivere det gamle mønster, lidt som når man har lært at cykle.
Hilsen
Henrik