en trang

Tillykke med din lille dreng.

Min erfaring er at den måde man oplever trangen både mens man tager stoffer og efter at man er holdt op, kan være meget forskellig fra person til person. Nogle oplever det som en daglig kamp, selv mange år efter at de er holdt op, og på den anden side har jeg f.eks hørte en dag en mand fortælle mig at han havde taget masser af kokain i mange år og så holdte bare op fra den ene dag til den anden uden at få trang, abstinens, eller bare at skænke en tanke til det (men han fortalte mig også at han havde forgæves flere gange forsøgt at holde op med at ryge cigaretter! Så tingene er ikke så enkelte).

Når det er sagt, så det meste almindeligt er at trangen og lysten forsvinder stil og roligt med tiden. Den kan dykke op mere eller mindre kraftigt lige pludseligt, selv efter mange år hvor man ikke har taget noget, men det plejer ikke at vare ret lang tid og hvis man ikke giver efter, så forsvinder den igen. 

Dog er det også sådan at trangen eller lysten kan få meget styrke af et meget lille ”misbrug”, forstået på den måde at hvis man ikke tager noget i lang tid, så forsvinder trangen, men omvendt, hvis man bare tager lidt stoffer, lad os sige, et par gang om året, så kan trangen opleves som uforholdsmæssig kraftigt. Så det bedste er helt klart ikke har tage noget. 

Så, hvis du er nogenlunde ”almindelig” skulle trangen forsvinde i løbet af nogle måneder… altså hvis du ikke tager noget eller kommer i kontakte med situationer som minder dig om stofferne og hvis du har almindeligt travlt i din hverdag med din lille dreng og hvad du nu beskæftiger dig med ved siden af.

Ellers kan jeg ikke undgå at være opmærksom på at du har været misbruger mellem 17 og 19,5 år og har kæmpet mod depressioner. 
Mange unge mennesker i 17-20 års alderen tager lidt stoffer… men kun få bliver misbrugere. Og som regel, dem der bliver misbrugere har en eller anden ”grund” til det, f.eks at de kommer fra en dårligfungerende familie, at de er blevet misbrugt eller mobbet, m.m.
Så, det plus at du har haft depressioner får mig til at tænke at tænke at du har nogle vanskelige oplevelser i dit liv. Giver det mening? Hvis ja, så vil jeg stærkt opfordre dig til at prøve at gøre for at ”bearbejde” det. 

Endeligt vil jeg gerne fortælle dig at de fleste forældre (og blandt dem alle ”de normale” forældre) føler sig som dårlige forældre en gang imellem, måske fordi de en gang imellem er mere optaget af deres lyster end af barnets behov, måske fordi de har fået lyst til at smide deres barn i skraldespand efter et par timer (eller en nat) med uudholdelige gråd, osv. 
Det er helt normalt…hvis man bliver forældre fra den ene dag til den anden, så bliver man ikke en god forælder i så kort tid…faktisk bliver man aldrig færdig med at lære at blive en bedre forælder…Nogle psykologer mener ligefrem at det er barnet der lærer sine forældre at blive gode forældre .Så, lad være med at få det dårligt fordi du begår nogle fejle. Prøv i stedet for at se hvad du kan lære af dine fejle….og så lad din lille dreng lære dig at være den gode mor du ønsker at være.

Jeg håber at mit svar giver mening og kunne hjælpe dig lidt.

Igen, tillykke med din lille dreng
Eric