Spørgsmål i Brevkassen d. 5.7.2021

Alkoholiker og narkose.

KategoriAlkoholKrop og sundhedNysgerrighedViden
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde59 år

Hej.

Jeg er ædru alkoholiker og har hørt at man, når man er kronisk afhængig, kan risikere at ens trang blusser op efter narkose. Derfor skal man inden operation gøre lægerne opmærksom på dette.

Ved i om der er sandhed i dette og hvad gør man hvis man bliver akut indlagt og ikke er i stand til at gøre opmærksom på det før evt operation? Det skulle åbenbart være indholdstoffet i et af præparaterne man bruger til narkose og derfor muligt at vælge andre præparater. Kan det evt skrives på som cave på medicinkortet så det er registreret i systemet?

Har søgt højt og lavt for svar men det er ikke lykkedes mig at blive klogere på om det bare er end and eller om det forholder sig sådan.

Håber at i kan hjælpe.

På forhånd tak, Berit Jensen 

Svar fra læge Henrik Thiesen

Hej

Der er nok en del myter i det men der er også en reel risiko for at de stoffer man bliver behandlet med i forbindelse med en operation ”trigger” eller udløser stof- eller alkoholtrang, især hvis ens afhængighedsproblemer er forholdsvis nye.

Afhængigheden er en mental tilstand som også hænger sammen med stedet og måden man indtager på så det at blive bedøvet og smertebehandlet med stoffer som virker anderledes end alkohol behøver ikke at udløse trang til stoffer eller alkohol.

Mit tag på det er sådan her: Når man skal opereres skal man ofte tale med en anæstesilæge forud for det og man bør ved den samtale nævne at man for eksempel har været afhængig af alkohol og gerne vil have så lidt beroligende medicin som muligt. Det er så op til lægen at finde den bedste medicinsammensætning og længde på behandling. Man skal huske at det også er risikabelt ikke at få en ordentlig behandling i forbindelse med operation fordi man kan ende med unødige smerter og komplikationer som så i sidste ende kan ”trigge afhængigheden”

Man kan naturligvis altid lægge en oplysning om at man har været afhængig men det vigtige i en akut situation er at man får den rigtige behandling – og så tager sig af det andet bagefter.
Jeg talte i sidste uge med en patient som skal til en undersøgelse og han har tidligere oplevet, helt kortvarigt, at få stoftrang i forbindelse med en operation. Hans løsning er at have en kammerat at tale med efter undersøgelsen fordi hans erfaring er at det er kortvarigt og den periode hvor han har stoftrang hurtigt overstås.

Så hav en plan for hvad der skal ske efter operationen som passer til dig også selvom der ikke nødvendigvis sker noget.

Hilsen
Henrik  

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Dreng / mand58 år

Muskel skader amfetamin

Kan amfetamin giver muskelskader/lammelser ? 2 venner der er mange årlige amfetamin misbrugere, har begge fået en næsten lam skrumpe arm. Det ses meget tydeligt, resten af kroppen synes rimelig nor...
Pige / kvinde20 år

mdma og skelen

hej havde læst i bl.a. havde nogle læger som rådgivere, derfor spørger jeg her. jeg har taget mdma et par gange i løbet af året, men de sidste to gange har jeg skelet fuldstændig ukontrollerbart. m...
Pige / kvinde21 år

Kan man blande ADHD medicin med coke?

Hvis man tager ADHD medicin ( elvanse ) for en adhd diagnose, kan der så komme alvorlige konsekvenser hvis man tager coke oven i, bare en enkelt gang? Hvad ville der ske? Hvad hvis man stoppede ADH...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Sommerferie: Næste chat er torsdag 8. august :)

Læs mere >