Spørgsmål i Brevkassen d. 16.9.2022

Alkohol i blodprøve

KategoriAlkoholKrop og sundhedMedicinStoftestViden
laage-henrik
Se svar
kommentar

Spørgsmål fraPige / kvinde52 år

Jeg har levercirrose og har fået indopreret en TIPS.

For nylig viste en blodprøve at jeg havde alkohol i blodet på trods af, at jeg ikke havde indtaget alkohol.

Kan kroppen selv danne alkohol i mængder der vises i blodprøver? TIPS'en lader en betydelig mængde blod passere leveren urenset.

mvh. Joh.

Svar fra læge Henrik Thiesen

laage-henrik

Hej

Til dem der ikke ved hvad en TIPS er, så står det for Transjugular intrahepatic portosystemic shunt.
TIPS er en kunstig blodåre som leder blod udenom leveren ved cirrhose fordi blodet har svært ved at komme igennem leveren. Når blodet bliver dæmmet op giver det en masse problemer i resten af kroppen.

Jeg har tidligere set nærmere på naturligt alkohol i kroppen og der er hele tiden bakterier og svampe i tarmen som danner alkohol. Det sker på samme måde som bakterier og gærsvampe som danner alkohol fra søde frugter og stivelse.

Normalt vil blodet fra tarmen så komme en tur igennem leveren som har et enzym, kaldet alkoholdehydrogenase som omdanner og nedbryder alkohol så derfor vil der normalt ikke være ret meget alkohol som slipper gennem leveren men i dit tilfælde bliver en del af det ledt udenom og kan bringe alkoholen ud i resten af kroppen

Nogle mener at der findes en tilstand som de kalder auto-brewery syndrome (ABS) hvor der kan dannes en stor mængde gærsvampe i tarmen som kan danne så store mængder alkohol at det slipper forbi leveren. Diskussionen er om denne tilstand overhovedet findes.

I dit tilfælde vil selv små mængder alkohol som du ikke selv vil mærke, kunne slippe forbi via din TIPS og kunne måles i ved en blodprøve.

Hilsen
Henrik  

0 kommentar

Skriv en kommentar

Relaterede spørgsmål

Pige / kvinde21 år

Ondt i maven under LSD trips

En gang i mellem når jeg tager LSD, får jeg enormt ondt i maven. En sådan koncentreret smerte i bunden, somom noget sidder fast. Har set nogle andre online have det problem, og tage andre stoffer t...
Pige / kvinde29 år

Kropslige symptomer

Hej Netstof. 😊 Jeg skrev forleden til jeres SMS-coach angående nogle symptomer, hvor rådgiveren stærkt rådede mig til at kontakte en læge. Det skal i selvfølgelig have stor tak for! Jeg fik i mand...
15 år

Blodprøver

Hejsa, i start midt febuar skal jeg have taget blodprøve angående noget medicin jeg skal begynde og at tage.. men kigger de om jeg har taget noget og hvor langt tid kan man se ecstasy i blodet? Ved...
Se flere spørgsmål >
Netstof gruppechat

Vi vender snart tilbage

Læs mere >