SMS-coachen er gratis og anonym. Alle samtaler slettes efter de afsluttes af vores rådgivere
SMS-coach er en landsdækkende, digital SMS-service, som tilbyder rådgivning til unge, som har et forbrug af stoffer. SMS-coach er gratis og anonymt, og du kan altid afmelde dig, hvis det ikke er hvad du forventede.
SMS-coach er IKKE en service, hvor man eftersøger viden om sporingstider og fakta omkring specifikke stoffer.
SMS-coachen tager derimod udgangspunkt i dig, din person og dine mål.
Hvad kan du forvente i et forløb med en SMS-coach?
At blive mere afklaret i forhold til om du har brug for at handle på den fornemmelse og de tanker du har om dit forbrug
At blive klogere på hvad du kan gøre
At blive klogere på hvor du kan få hjælp, og hvilke typer hjælp der findes.
Samtalen afsluttes, når coachen vurderer, at du har fået den bedst mulige afklaring over SMS, eller hvis det viser sig at dine forventninger går udover de rammer som er beskrevet her på siden.